Næstved blev ramt af skotske Skerryvore på deres turné i Danmark. Der var et rigtig godt fremmøde i Vershuset, og det beviser endnu en gang, hvor populær den skotske folkrock er. Sammen med Mànran (som lige har været forbi), Coast og ikke mindst Runrig, så kan denne stil stadig trække et stort publikum både i klubber og især på de store friluftsscener.
Og Skerryvore skuffede ikke. Det otte mand store orkester gav et professionelt show, som evar både lytte- og dansevenligt med vellyd og masser af energi. Vi fik en enkelt stille sang, men ellers var det især instrumentalnumrene, som fik aktiveret publikum – med mMedleys af jigs og reels med fuld knald på sækkepiber, elguitar og keyboards og resten af instrumenterne, som blev betjent af superdygtige musikere
Musikerne er så sammenspillede, at de ikke behøver at signalere skift i musikken. Alt er indstuderet ned til mindste detalje og blev eksekveret med næsten militaristisk præcision. Alle er tilfredse og underholdt, men alligevel savner jeg lidt spontanitet, lidt kant, og den rigtige lyd af akustiske instrumenter, så næste gang tager jeg nok til en pub-jam.