Det er efterhånden flere uger siden, at 45 års koncertturnéer sluttede foran det flot oplyste Stirling Castle. I løbet af  to dage overværede 45.000 publikummer den spektakulære blanding af glæde og sorg over at skulle sige farvel til Runrig. Det er først nu, at man kan forstå, at det er definitivt slut med det populære band, som gang på gang har fyldt spillesteder i mange forskellige størrelser og spillet ved utallige festivaler i Danmark næsten hvert år.

I dagene op til koncerten stod alt i Runrigs tegn. Ved lufthavnsbussen ind til Glasgow sang billetkontrolløren Loch Lomond til ære for de mange rejsende, hvor man tydeligt kunne se, at mange var på vej til Stirling. Og i selve Stirling bar pubberne præg af den store begivenhed. De fleste pubber havde afterparty både fredag og lørdag, hvor der udelukkende blev spillet Runrig-musik hele dagen, fra de åbnede sidste på formiddagen, til det var tid til ”last order”. Selv på undertegnedes B&B kørte der Runrig-musik til den skotske morgenmad.

Der var 25.000 fans til den allersidste optræden og 20.000 til ekstrakoncerten dagen før. Bandets tidligere forsanger Donnie Munro stod i spidsen for det første band på scenen, og han kunne byde velkommen til de mange fans fra Danmark, Tyskland, Sverige, Island og Frankrig ifølge de mange flag, der vejede. Han gav flere numre fra Runrigs lange musikalske karriere, og han havde i øvrigt den unge violinist Maggie Adamson fra Shetland i sit band.

Så fulgte den altid velsyngende Julie Fowlis, som havde bl.a. Wolfstone-violinisten Duncan Chisholm med på scenen. Hun takkede Runrig for alle deres tekster, melodier og for deres passion for musikken. Både Munro, Fowlis og Chisholm dukkede senere op sammen med Runrig i enkelte numre.

Endelig kom de seks musikere fra Runrig på scenen til det, der blev kaldt The Last Dance og dermed bandets svanesang. Det blev en lang aften med en helt fantastisk elektrisk atmosfære. Samtidig med at man glædede sig over de kendte numre, så havde man alligevel i baghovedet, at nu var det sidste gang, man sang med og bølgede med armene osv. til bestemte melodier.

Koncertpladsen med Stirling Castle i baggrunden

Bandet begyndte i sin tid som danseorkester i lokalområdet, men med deres forkærlighed for gæliske sange vakte de hurtigt opmærksomhed i resten af Skotland. Deres musik udviklede sig til det, vi i dag kender som folkrock af højeste karat. Koncerten var et triumftog med de mange kendte sange og dansevenlige numre, og da Loch Lomond for sidste gang gjaldede ud i nattehimlen blev der knebet mange tårer. Bandet spillede nonstop i mere end tre timer, og da de allersidste toner af ekstra-ekstranummeret Hearts of Olden Gloty fadede ud, var det hele slut. Ikke blot koncerten, men en lang glorværdig karriere som bandet Runrig!

Brødrene Calum, Rory Macdonald og Bruce Guthro var ved mikrofonen og takkede for publikums altid store støtte og medleven. Og de takkede tidligere medlemmer og alle de medhjælpere, bandet har haft involveret for at kunne bestå som band og afvikle de mange koncerter. Det var en rørende afsked med de fem sympatiske skotter og en canadier, hvor især Malcolm Jones var meget berørt af det trods alt meget triste øjeblik. Det hele sluttede med et fantastisk fyrværkeri fra Stirling Castle, der oplyste nattehimlen, som ellers symptomatisk græd med publikum, og lod støvregnen dale ned på de allerede fugtige kinder. Men der bliver dog snart mulighed for at se eller gense koncerten, for den flotte og gribende afskedskoncert blev heldigvis optaget.

Fra fredagens koncert

 

 

https://www.youtube.com/watch?v=Og4aZBa_w7M