Trioens navn fortæller, hvad det drejer sig om: 3 traditionelle violinspillere med rødder i hver sin tradition. Rootszone.dk har tidligere præsenteret trioen i forbindelse med den igangværende Danmarksturné, men lad os bare repetere.
Østjyske Kristian Bugge er opvokset med primært den traditionelle jyske musik med ikke mindst salig Carl Skaarup som læremester. Men han har med årene tillige fattet en særlig interesse for musikken på Fanø, hvor han er kommet meget og skylder Peter Uhrbrand for sin kunnen på det felt.
Bugges hustru Jamie Fox er aktiv bærer af den amerikansk-indianske Métis-tradition med udspring i en blanding af fransk-canadiske, irske og etniske amerikanske rødder. Traditionens fodtramp kan henføres til den førstnævnte og dens trommespil til den sidstnævnte kilde.
Ruthie Dornfeld, trioens ældre medlem, har gennem hele sit liv repræsenteret den amerikanske oldtime, som bygger på de europæiske indvandreres musik i mødet med de ”blå” afroamerikanske blandingstraditioner. Gennem en stor rejseaktivitet har hun tillige kendskab til en række andre traditioner, herunder danske. Hun har optrådt en del her i landet, ikke mindst i trioen American Café Orchestra med bl.a. Morten Alfred Høirup.
Café Nanas Stue i Sønderho var fyldt til mere end sidste stol, da 3Fidders 3Traditions strøg deres toner i onsdags, og de tilstedeværende bifaldt højlydt, hvad de hørte. Sættet vekslede mellem soloindslag fra hver af de tre, duosekvenser og hele trioen i udfoldelse. I det sidstnævnte tilfælde var vi lyttende vidner til, at de, som de selv udtrykker det, ”blander traditionerne. Så må vi se, hvad der sker”.
Der sker som hovedregel det, at den melodiførende fiddler suppleres af stemmer og harmoniseringer fra de øvrige. Derved opnås et interessant og klædeligt lydbillede, som bidrager til den nødvendige variation hos en trio med tre violiner uden andet akkompagnement.
Man kunne godt tænke yderligere akkompagnerende musikere ind i trioens musik. Men det skulle i givet fald ske med stor forsigtighed og i en form, der både understøtter særkendet ved de enkelte traditioner og udvider dynamikken i den samlede trio uden at overskygge vitaliteten i de tre violiners sammenspil. En udvidelse af besætningen kunne meget nemt komme til at gøre det hele mere ordinært, og det ville være synd.
Som koncerten skred frem, accepterede anmelderens ører det valgte enkle format, og i kraft af den nævnte vekslen i solo-, duo- og trioindslag og stykkernes arrangementer fremstod musikken faktisk samlet set ganske varieret. Føddernes både medrytmiske og egentligt integrerede akkompagnement bidrog også dynamisk til variationen.
Det trak da heller ikke ligefrem oplevelsen i negativ retning, at de alle tre er særdeles kapable beherskere af strenge og buer. Når de samtidig ganske tydeligt nød både samspillet og deres optræden, fik vi en intens, engageret og nærværende musikalsk oplevelse, som skabte en tæt kommunikation med og medleven hos det lige så nærværende publikum.
Den nyudgivne cd er en nærmest fuldstændig kopi af koncerten, hvorfor en anmeldelse af den rent faktisk allerede er sket med ovenstående ord. Oplevelsen af musikken og musikerne i tilstedeværende udfoldelse kan ideelt set aldrig erstattes af et digitalt medie, specielt ikke når musikken er den samme uden tilførsel af yderligere i studiet. Derfor stod koncerten stærkere i overtegnedes ører end cd´en, selv om de to medier tone for tone er ganske ens.
Nu er det jo ikke alle beskåret at opleve en koncert med 3Fiddlers 3Traditions. Derfor anbefales cd’en til glæde og inspiration – og måske en snert af misundelse – til violinspillere og til fornøjelse for alle øvrige.
