Foto: Claus Hellgren Larsen
Denne amerikanske syngende sangskriver har udviklet sit talent i 2001-2011 i det nyskabende bluegrassorkester Crooked Still. De senere år har hun haft travlt med at komponere, indspille og turnere. Det er blevet til soloalbummet ”Fossils”, optrædender i både små klubber og på de store musikfestivaler samt gæsteoptrædender i country-, folk-, klassisk- og jazzsammenhæng. Derfor skulle det blive spændende at se hende live igen efter flere år.
Aoife (udtales ”Ifa”) O’Donovan optræder ofte solo, men havde her valgt en bassist og en trommeslager (Robin McMillan og Jacob Silver) som backing, men det var tydeligt at hun sagtens kunne klare det alene. Det beviste hun allerede i åbningssangen, hendes egen gospel ”Lay My Burden Down”. Så fulgte en række af hendes nyere sange og et par Crooked Still-favoritter: ”Pretty Polly” og ”Lovesick Redstick Blues”.
”Vi fik at vide, at det er en rockfestival, så vi har taget sort tøj på, men med den modtagelse, skulle jeg have beholdt cowboystøvlerne på,” sagde hun overrasket. Det viste sig nemlig at være et sjældent lyttende publikum, også da hun begyndte på de inderlige sange. Under hele Richard Thompsons ”1952 Vincent Buick Lightning” oplevede vi for første gang ’knappenålsstille’ på en Roskildefestival. Festerne og bas-tordenen tav, og det blev koncertens magiske højdepunkt.
Aifie O’Donovans egne sange er efterhånden så gode, at vi skal placere hende blandt de bedste i USA, og det vil ikke overraske mig, hvis hun opnår en Grammy-nominering. Og selve samlingspunktet, hendes sang, var fuld af sjæl og følelse. Mod koncertens slutning fik hun publikum med på sing-a-longs og kunne tydeligt overrasket trække sig tilbage.
