Peter Vesth indrømmer gerne, at han elsker julen hele året, så i disse dage må han være helt ekstatisk. Han har de senere år resideret i Sorø, hvor hans Vesth-hus er hjemsted for hans aktiviteter – herunder hans sangskriverværksted. I denne tid tilbydes Jul med Peter Vesth, så der er mulighed for at gå ’all in’ med festlighederne.

Vesth har som kollegaen Helge Engelbrecht en række musikalske venner, som han optræder med: Louise Espersen, Kristian Rusbjerg og Peter Busborg. Hans ”Veras Vinterven” blev et gedigent hit i 1970’erne, og han har skrevet en lang række andre vedkommende sange. Selv foretrækker jeg hans countrynumre indspillet i Nashville, men han har et stort bagkatalog, og så spiller han nok også nogle af julens sange.

Dejligt at han trods sin veteranstatus på folk-scenen herhjemme ikke lader til at have planer om at pensionere sig selv. Skulle der være enkelte, som ikke kender Peter Vesth, kan man evt. læse hans selvbiografi ”Sang og bægerklang” – eller lægge vejen forbi Sorø.

https://petervesth.dk/

https://vesthhuset.dk/#