Efter fem år med Mariefestival i Ansager, som er blevet afholdt weekenden efter Tønder Festival, bliver der ikke afholdt nogen festival i år. Helge Engelbrecht siger i en pressemeddelelse: ”Der er ikke så meget andet i det, end at vi har hænderne fulde med alt andet, også i forhold til 2019, hvor vi har 10 års jubilæum i Mariehaven og 20 års jubilæum i Musikgalleriet. Da det kræver mange kræfter at arrangere festivalen, er vi nød til at prioritere, men vender forhåbentlig tilbage i 2019.”

Ingen Mariefestival i årer ingen musik i Vikingelejren i år

Mariefestivalens bestyrelse kunne ellers glæde sig over regnskabet, som blev offentliggjort for få dage siden på Ansager.info, og viste et plus på 48.000 kr., som går til ungdomsarbejdet i den lokale idrætsforening.

Mange musikere vil nok savne Mariefestivalen i år, da det er en festival, hvor de har mulighed for at afprøve nye sange og ideer, fordi de fleste jo optræder tre-fire gange i løbet af festivalen eller mere, med 40 minutters koncerter, og derfor kan prøve lidt forskelligt af.