Det er ved at være sæson for mange musikfestivaler. I øjeblikket raser folk BALTICA i det sønderjyske og nordtyske område med et stort og fyldigt program.

Jelling Festival begynder onsdag 29. maj, og her kan man bl.a. høre The Mavericks, Jacob Dinesen, Laura Mo, Tom Donovan, Folkeklubben, Lars Lilholt og Søren Krogh med band i løber af de fire dage, festivalen varer. Så den store scene er klar i den kommende uge. (øverste foto)

Jacob Dinesen

Og inden man ser sig, om er der Skagen Festival 4.-7. juli. I det meget flotte program kan man bl.a. opleve Habadekuk, The Great Malarkey, Tobacco, Rannok, Allan Taylor, MC Hansen, Laura Mo, Almost Irish og Mikael K & Klondyke. Desuden præsenteres den talentfulde vinder af ”Årets Helge”, Andreas Laursen, sammen med Walther og Natasja Lee Dickinson, der tidligere har modtaget samme ærefulde pris.

I samme periode holdes der også festival på den lille, hyggelige ø Tunø. Her kan man lytte til Coast, Irish 5 og Rasmus Nøhr og mange flere. 17.-20. juli gælder det naboøen Samsø. Danmarks hyggeligste festival kalder den sig, og i år har den 30 års jubilæum. Her spiller blandt mange andre Folkeklubben, Jacob Dinesen og Lars Lilholt Band.

The Great Malarkey kommer til Skagen.

Sidst på måneden, 26.-28. juli gælder det så Fanø Free Folk, hvor der venter publikum et meget varieret program med norske Vassvik og landsmændene Kjorstad Brothers, Pefkin fra England, amerikanske Heather Leigh, finske Antti Tolvi og danske Tanja Vesterbye Jessen med flere.

August er også en travl festivalmåned. 7.- 9. er der Jamdays i Odense, og her vil de amerikanske søstre Larkin Poe garanteret få amfiscenen til at rocke. Hudnas rootsmusik har belønnet bandet med flere priser, og deres spændende blanding af nordiske og tyrkiske toner er en fornyelse i både folk- og verdensmusikkredse. Her i Odense har man mulighed for at høre mange forskellige genrer i løbet af de tre dage.

Musik over Præstø Fjord foregår fra 8.-11. august, og her præsenteres Elmøe & Hoffmann, Sorten Muld, Morten Alfred Høirup og Mia Guldhammer, Perry Stenbäck & Dekadansorkestern, norske Vrang, Lena Jonsson Trio fra Sverige og mange andre.

Larkin Poe kommer til Jamdays i Odense og Skanderborg.

Så er det jo ved at være tid for årets helt store folk-brag, nemlig Tønder Festival 22.-25. august med som altid et utal af navne og koncerter! Marie Festivalen i Ansager følger 30. august-1. september. Den er klar igen efter en sidste år.

Der er mange flere festivaler, bl.a. i Skive med Jacob Dinesen på programmet, Nibe Festival, Vig Festival, Musik i Lejet (Tisvildeleje), og så kan Bork Festival d. 31. juli til 3. august fejre 40 års jubilæum med Tørfisk, Folkeklubben og Tom Donovan på det fyldige program. Og så er der jo også de to ”rimeligt” kendte festivaler i Roskilde og i Skanderborg.