Seeger synger ikke længere, men hans sange lever længe endnu.
Pete Seeger besøgte Tønder Festival og Danmark mere end én gang. Foto: Anthony Pepitone
Troubadouren, der inspirerede og nok ligefrem definerede amerikansk folkemusik fra 1950erne og frem, døde i går den 27. januar i New York, hvor han også blev født den 3. maj 1919. Den sidste sygdom ”overkom” Pete Seeger ikke, men han har levet et langt og virksomt liv fyldt af ”love, peace, brotherhood, work and protest”. Han var en ildsjæl, en mand og musiker, der kæmpede og sloges for andre i hele sit voksne liv og gjorde det gennem musikken, sine sange og koncerter og medvirken i protestmarcher imod Vietnamkrigen, imod atomkraft, for borgerrettigheder, for fred, nedrustning og for miljøet. Alle fik mere opmærksomhed, når han var med. Så sent som i 2011 var han med i ”Occupy Wall Street-bevægelsen”
Men nu skal han aldrig mere synge ”We Shall Overcome”, men tak for at han gjorde det igennem så mange år og lærte hele verden den stærke sang, der altid bevæger. Vi skal nok synge den længe endnu. Hans instrumenter var banjoen, guitaren og ukulelen – og sangene. Ofte blødende og fængende, men tekster med meninger, holdninger, protester og bid. En musikalsk aktivist og en aktivistisk musiker, der aldrig bare lænede sig tilbage, selv ikke i en høj alder, hvor han kæmpede for en renere Hudson-flod gennem sin Clearwater-organisation, som hvert år afholdt en festival i smukke, grønne omgivelser.
Han spillede fra 1948 med The Weavers, som fik et kæmpehit med ”Good Night Irene”, og hans betydning kan ikke overvurderes. ”Where Have All The Flowers Gone”, ”Turn, Turn, Turn” – et verdenshit med The Byrds i 1965, ” If I Had A Hammer” – og så mange andre. Men man kan ikke sige Pete uden Woody, Seeger uden Guthrie – den anden store legende i folkemusikken, hvis søn Arlo og hans familie også fylder meget i USA’s folkemusik. Folkloristen Alan Lomax mente, at folkemusikken blev født 3. marts 1940. Det var, da Pete mødte Woody, og de fortsatte deres rejse gennem Amerika sammen. Det år dannede de The Almanac Singers, et musikkollektiv dedikeret til at skabe opmærksomhed om alle former for social uretfærdighed.
Da Pete Seeger fyldte 90 år, blev han hyldet og fejret med en kæmpekoncert i New Yorks Madison Square Garden. Naturligvis var både Joan Baez og Bruce Springsteen på scenen, ligesom mange andre store musikere, og Seeger blev ved den lejlighed kaldt ”Amerikas levende arkiv over musik og samvittighed. Et bevis på sang og kulturs magt til at skubbe historien i en bedre retning”. Springsteen var også på verdensturné med sine The Seeger Sessions.
I mere end seks årtier var Pete Seeger aktiv både kunstnerisk og politisk. Da han i McCarthy-tiden i 1950erne blev sortlistet og holdt ude af TV og radio, turnerede han rundt på USAs colleges med musikken og budskaberne, og han har senere kaldt denne periode for sin karrieres vigtigste arbejde.
I 1996 kom han i US Rock and Roll Hall of Fame og vandt i 1997 en Grammy for det bedste traditionelle folk album. Endnu en vandt han i 2008 i samme kategori og året efter for bedste børnealbum!!
I søndags var han ved de årlige Grammy-uddelinger nomineret i spoken word-kategorien! Musiker Billy Bragg hyldede ham på Twitter: Hans sange vil blive sunget alle steder, hvor mennesker kæmper for deres rettigheder. Han opdagede det almindelige menneskes problemer og bekymringer og udtrykte dem med sin banjo mange steder, bl.a. i protestmarcher med Martin Luther King”.
Pete Seegers indflydelse på flere generationer af unge folkemusikere kan ikke overdrives og hans betydning i det hele taget. Måske har han aldrig væltet en regering med sin banjo, men han var tilfreds, hvis hans sange inspirerede folk til at se på store vanskeligheder på en ny måde.” RIP.
(Kilde BBC.co.uk).
