Den 28. maj 2026 udgav den danske sanger og sangskriver Brit Wilhelmsen EP’en ”Minder” med seks numre. Hun nævner selv, at udgivelsen betegner en vending i hendes musikkarriere. Dels er det nemlig nyt for hende at synge og udgive på dansk, for siden 2021 er der kommet en halv snes, overvejende engelsksprogede singler fra hende. Og dels er hun nu, midt i livet (51 år) besluttet på at satse helhjertet på musikken.
Det er solide folk, der bakker hende musikalsk op på EP´en. Den gudsbenådede strengespiller Perry Stenbäck og den fremragende bassist Henrik Kunz bor begge i Jelling-området, og begge kæmper med alvorlig sygdom.
Brit Wilhelmsen sendte på sin release-aften i maj mange venlige tanker til Stenbäck, tanker som vi er mange, der deler lige nu. Stenbäck har netop sendt en hilsen fra sin sygeseng og fortalt, at han ligger og øver med sin guitar og prøver at imitere Henrik Kunz.
Jeg nævner det alvorlige emne ikke mindst fordi Brit Wilhelmsens seks selvskrevne sange på ”Minder” netop behandler sygdom og sorg. For et år siden blev hendes egen mor diagnosticeret med Alzheimers, og hun fortæller, at det har skabt en eftertænksomhed, der har påvirket hendes liv og hendes sangskrivning. Når man sammenholder med Wilhelmsens engelsksprogede sange, tænker jeg, at det er en klar gevinst i retning af mere præcise og aktuelle tekster.
Det første nummer har fået titlen ”Mer end du ser”. Temaet, som hun fremfører med en varm og sensuel stemme, fortæller samme historie som Pia Raugs gamle sang fra 1978 ”Se Nærmere Til”: Bag den ældre og syge ligger der en historie om et aktivt, livligt og livsglad menneske.
Pladens anden skæring, ”Det vi har brug for”, udtrykker ønsket om mere kærlighed og mere lys i verden. Jeg er ikke uenig i ønsket, men banaliteten og poppen lurer som et spøgelse, når Brit Wilhelmsen gang på gang gentager ”Giv mig lidt mere kærlighed – det er det, vi har brug for i denne her kolde tid”.
Titelsangen, ”Minder” har en stærk, iørefaldende melodi og ordene kredser om det, der bliver tilbage, når vi nu er begyndt at huske lidt ”forkert”. Her er det tydeligt, at morens historie danner baggrund. Det er historien om, hvordan vores hukommelse redigerer fortiden til en rosenrød udgave af virkeligheden, og – siger Brit Wilhelmsen – hensigten har også været at dele tanken om at forlige sig med, at et menneske, man elsker, gradvist mister sin hukommelse til en demenssygdom.
Melodien er nok EP´ens bedste, og teksten er aktuel og må appellere til mange. Men selv om gentagelse måske kan fremme forståelsen, så synes jeg. at budskabet bankes rigeligt meget fast med hyppige gentagelser. Det kan anbefales at se den smukke Youtube-version fra Brønshøj Sangskriver Festival: https://www.youtube.com/watch?v=bUwrPCTIdY0
”Åbent Sind”, den fjerde skæring, er tydeligt country-inspireret og bæres hjem af Perry Stenbäcks fine banjo-akkompagnement, men teksten skæmmes af hyppige gentagelser og ”ind-”, ”sind”-rim og svævende opfordringer til, at vi skal åbne hjertet, leve med et åbent sind og lukke verden ind. Jeg savner en mere konkret brugsanvisning!
”Alt det smukke”, den næstsidste sang, opfordrer os til at lade op med alt det smukke og finde det frem igen, når mørket lurer. Pladen afsluttes med nummeret ”Tættere på hinanden”, der gentager budskabet om, at vi skal leve her og nu. Tættere på hinanden!
I 2025 fik Brit Wilhelmsen prisen som Årets Sangskriver på Brønshøj Sangskriver Festival. Det satte forståeligt nok gang i ambitionerne om at satse på musikken og fortælle om de aktuelle sorger og glæder.
Alt i alt en lækkert produceret, country-præget udgivelse med en kvinde, der har vigtige, almenmenneskelige ting at fortælle og en god stemme, men ofte forfalder til lidt banale syng-med-egnede konstateringer og forudsigelige rim.
