Den skotske sanger og musiker indleder en kort turné i aften på Nykøbing F. Teater og fortsætter onsdag til Månen i Haderslev, så til Versehuset i Næstved torsdag aften og Portalen i Greve fredag aften. Her indledes med Celtic Food & Beer, før Munro går på scenen.
Det er allerede utroligt nok 20 år siden, at den nu 64-årige sanger forlod det succesfulde band Runrig. Dengang for at forfølge sine politiske drømme, som dog ikke blev opfyldt. Han genoptog sin musikkarriere og har nu i mange år turneret solo og med eget band.
30. september giver han en akustisk koncert i Pavillonen i Grenå, hvor der forinden serveres en skotsk menu, og 1. oktober slutter Donnie Munro, der kommer fra Uig på Isle of Sky, af på Tøjhuset i Fredericia. Hans seneste album hedder Heart Of America, og for det modtog han i 2016 prisen for Album of the Year ved Scots Trad Awards