Siden jeg allerførst hørte Robert Plant på Led Zeppelins verdenspremiere i Danmark i september 1968, har jeg placeret ham i samme kategori, som mange andre heavyrock-forsangere: Skrigeballon. Og siden jeg i 1987 først hørte Alison Krauss på albummet Too Late to Cry, har jeg heller ikke været særlig begejstret for hendes evner som forsanger.
Hendes spinkle stemme var uden vibrato, uden karakter og udtryk, ja næsten steril, og hende kategoriserede jeg som den perfekte kor- og harmonivokalist. Det er mange år siden, og begge har for længst bevist, at de er meget mere nuancerede som vokalister, og begge har da også velfortjent opnået status som verdensnavne. Deres samarbejde i 2007 var meget overraskende.
Hun kom fra den stille, akustiske musik, han kom fra den larmende rock, men det viste sig at netop deres stemmer var et perfekt match. Deres fælles album Raising Sand satte helt nye standarder for moderne rootsmusik, høstede mange musikpriser og blev en stor økonomisk succes. Opskriften var den arbejdsmetode, som Robert Plant og Alison Krauss og især producer T Bone Burnett benyttede. De fandt gamle sangskatte frem, ændrede dem radikalt og gav dem et nyt og aktuelt udtryk.
Selv om det efterhånden er en del år siden, så er fremgangsmåden og besætningen på Raise the Roof den samme. Sangen High and Lonesome er ny, men ellers er mindre kendte sange af bl.a. Hank Williams, Merle Haggard, Allan Toussaint, og set med folkemusikøjne vellykkede versioner af Anne Briggs- og Bert Jansch-sange flot kædet sammen. De har formået at lave et varieret album med både elektriske rocksange og akustiske countryfolk-sange.
Selv om de ’bare’ har gentaget den vellykkede musikalske opskrift frem for at eksperimentere i nyt musikalsk område, og selv om overraskelserne og nye udfordringer udebliver, så er Raise the Roof en stor begivenhed i hele musikbranchen. Albummet er allerede dømt til at blive én af årets væsentligste rootsudgivelser.
