Rigsspillemandsmærket i sølv blev for første gang uddelt til en udlænding.
Overrækkelsen skete også langt fra de hjemlige spillesteder 22. maj. Det var 81-årige Dwight Lamb, der fik den ærefulde hæder overrakt i Viborg i South Dakota. Prisen blev uddelt af duoen Jensen & Bugge, (der begge har modtaget henholdsvis sølv og bronze), og som begge både herhjemme og i USA flere gange har haft fornøjelsen af at være på turne med Dwight Lamb.
Han er fjerdegenerations efterkommer af spillemanden Kræn Jerup fra Vendsyssel, hvis søn Chris Jerup udvandrede til Iowa. Og det var Chris der lærte sit barnebarn Dwight det store repertoire af dansk folkemusik, som i mellemtiden var forsvundet fra de hjemlige musikscener. Dwight Lamb er herhjemme kendt for at spille på enradet harmonika, som han har gjort siden han var 12 år, og så begyndte han at spille violin, da han var 19 år.
www.rigsspillemand.dkwww.rigsspillemand.dk