Mit første møde med Rasmus Lyberth ligger efterhånden en del år tilbage. Det må have været i første halvdel af 80`erne under en Skagen Visefestival. På det tidspunkt var Rasmus allerede en etableret folkemusiker i Grønland og hans grønlandske sange var allerede spredt til Danmark via TV-udsendelsen “Musikalske venner” i starten af 70`erne.

Senere turnerede Rasmus Lyberth også med Tukak Teatret fra Fjaltring, og jeg husker en stærk opførelse i Huset i Århus af “Inuit”. Rasmus sang ikke i opførelsen, men der var noget på én gang både dæmonisk og smukt over figuren. Herhjemme udgav dels Demos og dels ExLibris hans meget fængslende sange, der selvfølgelig krævede et tekstark med oversættelse. Det er en mellemvej fra kunstner til lytter, men det behøver nu ikke ødelægge oplevelsen, og det gjorde det da heller ikke i Rasmus Lyberths tilfælde.

Jeg overværede ikke koncerten i badmintonhallen, men stemmen under lydprøven var kraftig nok til at komme med på det interview, jeg skulle lave andetsteds i bygningen. Og den gjorde mig meget nysgerrig efter at opleve Rasmus Lyberth på scenen.

Siden den uforglemmelige oplevelse for længe siden har Rasmus Lyberth bosat sig i Danmark, og selv om han synger på et udmærket dansk – vi får et par eksempler på CD’en – så har han bibeholdt sit modersmål. Det er hans styrke sammen med en kraftfuld smuk stemme, som ikke er blevet mindre kraftfuld med årene.

På hans nyeste udgivelse på Exlibris Musik kunne jeg godt have tænkt mig, at musikken var pakket ind i et rigtigt stort pladeomslag. Det er et sort/rødt dæmonisk dyr, der møder lytteren på forsiden af CD’en. For øvrigt malet af Rasmus selv. Jeg skal nok vare mig for at læse symbolik ind i pladeomslaget og det medfølgende hæfte med tekster og i øvrigt flere meget smukke illustrationer, men alligevel så fortsætter Rasmus sine opfordringer fra tidligere om at leve livet, dyrke kærligheden og passe på sit land.

Ikke mindst det sidste. Dyret virker både poetisk og formanende. Det kan lyde sentimentalt, men ikke et øjeblik i løbet af de 12 sange på CD’en nærmer Rasmus Lyberth sig det sentimentale, og ingen kan være i tvivl om, at Rasmus mener hvert eneste ord på “Livet skal leves på ny”. Og der er mange af dem. Indrømmet. Temaet i titelsangen fortsættes i de fleste sange. Og der skal tages ansvar. Helt i takt med tiden.

Alligevel falder jeg for de mere poetiske sange som f.eks. Sangen om ørnen, “Nattoralik”, der flyver hen over det smukke land. Eller “Se det smukke land”, som handler om en trommedans. Sådan kunne jeg blive ved, for “Livet skal leves på ny” har fyldt meget i min tilværelse siden udgivelsen.

Der er kælet godt for indspilningen. De to producere, Kristoffer Juul Reenberg og Alain Apaloo, har i fællesskab arbejdet forbilledligt med at producere Rasmus Lyberths fyldige stemme. Nok ikke noget helt let job. Nævnes skal også det kompetente band, han har med på albummet: Juul Reenberg/orgel, Apaloo/guitar, Jane Clarke/violin, Ulrik Skytte Andersen/bas og Ayi Solomon/percussion foruden Christina Dahl/sax, Mia Engsager/trombone og Nina Kreuzmann Jørgensen/kor. Selv om sangene uden tvivl sagtens kunne stå alene blot med en enkelt guitar, så har musikerne levet sig ind i sangenes budskaber. Resultatet er en blanding af et behageligt, men også dramatisk samspil mellem Rasmus Lyberth og musikerne.

“Livet skal leves på ny” er en CD, der vokser. Teksterne skal læses og høres. Ikke altid den nemmeste opgave, men det er ulejligheden værd. Inuunerup oqarfigaanga, som er den grønlandske titel, er Lyberths 11. album. Han har selv designet det smukke cover, hvis varme, røde farver understreger den nærhed og kærlighed, som kendetegner ham.