Gennem 25 år har M.C. Hansen tegnet sit eget Danmark med sange og fortællinger om mennesker, steder og skæbner. Med rødder i den amerikanske folk- og singesongwriter-tradition og en særlig kærlighed til den mundtlige fortælling inviterer han publikum ind i et levende persongalleri af originaler, drømmere og skæve eksistenser.
Her bliver hverdagens små historier til fortællinger om kærlighed, tilhørsforhold, tab og erindring. M.C. Hansen er en nærværende historiefortæller, der lader sangene og ordene spille sammen i en koncertoplevelse fuld af varme, humor og eftertænksomhed. Han har blandt andet modtaget prisen som Årets Sangskriver ved Danish Music Awards Folk i 2017 og blev kåret til Årets Visesanger i 2024. I november 2026 udgiver han et nyt album med både sange og fortællinger, og tager publikum med ind i endnu et kapitel af sit helt eget Danmark.
Så dette er en anderledes anmeldelse. Undertegnede fik den unikke mulighed og privilegie, at sidde sammen med musikeren, sangskriveren, kunstneren, den moderne trubadur M.C. Hansen og lytte til hans nye album og høre kunstnerens egne betragtninger og baggrunde for de fleste af sangene.
Der er 10 numre på albummet, og alle melodier og tekster er lavet af M.C. Hansen. Så lad os begynde med albummets titelmelodi ”Når vi engang bliver kloge nok” .MC fortæller: ”Der er en sjov historie om den melodi. Jeg blev spurgt, om jeg ville skrive en tekst til en lokal skole og lavede en melodi, og vi havde en aftale om, at jeg skulle vurdere, om den var god nok.
Men de syntes ikke om den, så lavede jeg en ny melodi, som er den, jeg har brugt nu. Teksten handlede om et barn og hendes forældres tanker om første skoledag. Men den blev også kasseret, så blev jeg fornærmet og sagde, at de hellere måtte finde en anden. Så jeg skrev en ny tekst til samme melodi.”
Det er en stilfærdig smuk vise og handler om, at tingene gentager sig og håbet om, at vi bliver eså kloge, at vi kan holde ro og fred sammen.
Så lytter vi til sangen med den gastronomiske titel ”Syltede agurker”, der er en underholdende og humoristisk ballade. M.C. forklarer: ”Min ven Alex har haft en kaninfarm, og han er også en kræmmer, der sælger alt muligt og er vild med at fortælle historier. Alex og jeg havde en folkemusikklub sammen i otte år, og nu er han snart 80, og synes ikke han kunne løbe så hurtigt mere, så nu nøjes han med at gå til koncerter,
Det var i ”Hønsehuset” og vi havde otte koncerter om året, og det lå i hans meget store gård. Jeg var vært, og så kom der er en gæst, og så spillede jeg med. Der var plads til 60 publikummer, selv om det var presset, og bedre når vi kun var ca. 45. Så syltede grønne tomater var blot et af salgsprodukterne.”
Så går vi 100 år tilbage og lytter til ”1924”. M.C. siger: Den er skrevet i 2024, og jeg synes, det var interessant at finde ud af, hvad der foregik i 1924 og sammenligne med nutiden 100 år senere. Det viste sig, at der er en masse paralleller. Men alt hvad der står i denne sang foregik i 1924. Og så er det sjovt at se historien gentager sig, det samme kunne ske i dag, bare med nogle andre navne. Den er et eksempel på en type sange, jeg er begyndt at skrive, en historisk sang. Jo ældre man bliver, jo mere interessant bliver historien. Den er simpelthen skrevet på en halv time, og så er den selvfølgelig rettet til.”
”Der er et tilsyneladende tomt hus for enden af vores vej, jeg er gået forbi mange gange, men har opdaget, at der alligevel bor nogen, og jeg har spekuleret på, hvem der bor der, og hvordan de bor. Jeg har ikke officielt kigget ind af vinduerne,” smiler M.C. og fortsætter: ”Så det er egentlig bare et billede af et ældre hus med gamle møbler, man måske har arvet, malerier, pynteting og en hel dagligdags indretning måske af ældre årgang.”
M.C. forklarer generelt om sine tekster og melodier: ”Man skal kunne nå at vende historierne og ordene, inden man skal lytte og forstå næste tekst og nummer. Så derfor er det måske godt med en instrumental passage indimellem, så tingene kan nå at blive fordøjet.
Der ligger en alvorlig begivenhed til grund for sangen ”Den dag da alting blev stille”.
”Der var altid larm fra Boesdal kalkbrud, men det generede ingen i den nærliggende landsby. Men da der så pludselig en dag blev helt stille, da en mand mistede livet i kalkbruddet, gik livet i stå i byen. Så jeg fortæller historien om, hvad der skete i timerne omkring hændelsen,” siger M.C.
”Syv ege” er jo noget af det nærmeste, vi kommer på et hit! Den er både iørefaldende, har en god rytme og en meningsfyldt tekst, så her fortæller M.C. om den: ”Det er tidsbillede, og når jeg stopper med at spille undervejs og siger ”syng med”, så gør folk det bare, og det er sjovt at online rimer på Holstein, og helt vidunderligt at nogle folk tager fejl, når jeg synger Egetræer og tror, at jeg synger Egern, men hvorfor skulle jeg synge om egern?” Den charmerende musiker smiler og røber, at der faktisk er flere end syv ege, men at det lyder bedre end tretten! Han tilføjer, at både HC Andersen, Kirkegaard og Thorvaldsen har været der, og der blev holdt fester for kultureliten på herregården Nysø, som det handler om.
Sangen ”Midnat på alfarvej” blev til efter flere forsøg, så her fortæller MC: Når man er langt fra alfarvej, er man langt ude på landet, jeg har faktisk prøvet at spille sangen før med flere bands, men det lykkedes aldrig rigtigt, så nu forsøger jeg med den solo, og nu synes jeg, den fungerer. Jeg fik inspirationen, efter jeg skulle spille i et tarveligt plastictelt, og jeg gad bare ikke, jeg havde ”mandeinfluenza” i kroppen, men det blev en helt vidunderlig koncert, da publikum, som ellers var til en havnefest, vendte sig mod os og var så søde og lyttende, og det blev bare den bedste aften nogensinde.
Da jeg kørte hjem, var jeg nærmest kureret for den influenza, og på vejen tre-fire meter fra bilruden i venstre side hang der en ugle og bare fløj om kap med mig, det var som om, jeg var med i en Harry Potter-film, og samtidigt var der syv millioner myg, da jeg kørte over dæmningen, som bare slaskede mod forruden
MC. siger: ”Vi mistede jo desværre Anders Roland for mere end to år siden. Han efterlod sig en meget fin håndbygget guitar, som han fik lavet i 2002. Anders fyldte altid meget i rummet, og guitaren er svær at spille på, da den ligesom Anders kunne være svær at være sammen med. Vi var ikke private venner, men mere kolleger, men han kom rigtig tæt på mig, da jeg overtog hans guitar, og jeg følte en arv.
Det er en guitar, jeg aldrig ville have råd til at købe selv, men det var en, jeg gerne ville eje og spille på. Der var også en samler fra USA der var interesseret, men nu blev det mig. For min ven Alex spurgte mig, om jeg havde set at Anders’ guitar var til salg? Og da jeg sagde, at jeg ikke havde råd til den, sagde Alex, at vi kører derover og køber den, så kan du altid betale mig.”
M.C. forklarer videre: ”Det tog mig kort tid at lave den melodi, da den faktisk bare skulle plukkes ned fra træet, da den nærmest fulgte med guitaren fra Anders. Til sommer skal jeg spille sammen med Anders Mikkelsen, og da skal vi spille den sammen, da han har spillet meget med Anders Roland. Og nu har Anders Mikkelsen lavet en sang til Perry Stenbäck, så hvis han vil dele den med mig, skal vi da også spille den. De to afdøde kan vi hædre ved at mindes på den måde og huske på, hvad de har givet os. Men nu må vi se, om der er flere, somr synes, at der er plads til en duo med Anders og jeg. Men nu prøver vi til sommer.”
Inden M.C. begynder at synge på flere af numrene, er der små fortællinger og herom forklarer han: ”Da jeg besluttede mig for at lave albummet alene, tænkte jeg, at der var mange folk, som havde spurgt om mine historier var med på pladen, og da jeg skulle indspille den, tog jeg ned til John, der optog den, og fortalte ham om det. Det viste sig, at han havde optaget det, og derfor kom det med, og de små fortællinger er små sange i sig selv.”
Da vi nu har lyttet og snakket om de meget velspillede sange med mange spændende historier til både smil og eftertanke, grunder den alsidige og dygtige kunster over fremtiden: ”Hvilken rolle kommer min samling sange til at fylde i landskabet, og jeg håber den kan få en eller anden plads, og jeg er spændt på hvilken. Jeg håber, at der er en plads til os trubadurer et sted.
Hvilken plads er der til en halv- ukendt visesanger fra Præstø? Jeg kan godt lide at arrangere og skabe gode oplevelser, for jeg kan bare godt lide at få noget til at ske. Eksempelvis ville det være fint, hvis en af mine sange en dag kom i højskolesangbogen.”
Det lyder som et beskedent ønske, for der er mange af M.C’s sange og melodier fra hans store bagkatalog, der burde kunne finde vej dertil.