Kim Sagild, 64-årig sanger/sangskriver og guitarist med rod i en sprudlende kreativ familie, er først kommet i gang med at lave egne plader i en moden alder. Nogen novice på det musikalske område er Kim Sagild dog bestemt ikke. Faktisk har han markeret sig på den danske musikscene gennem de sidste fire årtier som producer og fødselshjælper på nogle af 80‘erne og 90‘ernes vigtige udgivelser. Han har samarbejdet med navne som Nanna, Thomas Helmig og Kasper Winding. Og de, der husker 1970´ernes danske latin-jazz-funkgruppe, Buki Yamaz, som var inspireret af latinamerikansk musik og Miles Davis, vil huske Sagild som en af gruppens ferme guitarister.
Kim Sagilds første plade, GÅ, fra 2013, blev anmeldt her på RootsZone 3. september samme år. Det var de årlige vandringer på Caminoen, den spanske pilgrimsrute, der for alvor satte gang i roen, eftertænksomheden, ordene og de kloge, sjove og skæve vinkler på livets mangfoldighed, som han samlede på GÅ.
Nu fortsætter Sagild stilen på efterfølgeren til GÅ, der har fået en af de længste titler, jeg mindes nogensinde at have set. ”Som en hund uden snor, en fuld der skråler med i kor, føler jeg mig fri”. Det hedder den sgu! Den er lige ved – men også kun lige ved – at slå Johnny Madsens om ”Den Blinde Lotterisælger….” fra 2001 i kategorien ”landets længste titel”.
Sagilds lange og kryptiske titel er meget karakteristisk for hans nye plade: Lige som man tænker, at NU har man forstået meningen med sangen, så overrasker manden og drejer ordene i en ny og uventet retning.
Folkemusik i Dubliners-stilen eller lejrbålssange med fem akkorder er det så langt fra. Hvis man derimod er til percussion, samba og bossanova er der guf at hente på ”Som en hund…”. Arven fra Buki-Yamaz fornægter sig bestemt ikke. Ind imellem forekommer melodierne – skønt fremragende udført – mig noget enslydende og lidt søvndyssende. Jeg har altid haft lidt svært ved at forstå pigen fra Ipanemas påståede vitalitet og sex-appeal. Jeg tvivler lidt på, at der er et tusindtalligt og købedygtigt dansk publikum til dansk bossanova og andre latin-rytmer.
Men hurra for teksterne, der byder på en overflødighed af overraskelser, udfordringer og hjernegymnastik. Og det tekstlige register spænder vidt; lige fra glæden ved at løbe og føle sig fri og til de rosenrøde og enkle minder om farmor og farfar der – vistnok – altid repræsenterede idyl og hygge.
Der er også blevet plads til en underfundig tekst om besværlighederne ved at være ENEMAND, fanget som man er mellem de skønne idealer og den ofte ensomme og knapt så attraktive virkelighed. En anden af de 10 fine tekster handler om de ”kloge folk”, som vi alle prøver at leve op til i en hæsblæsende kamp for at være gode nok. Der er også, i sangen ”På en dag som i dag”, blevet plads til en modsætning i form af en skøn dag, hvor intet haster, og alt flyder på den fede måde. Teksthæftet er i øvrigt særdeles indbydende sat op og yder teksternes egenartede grafik fin retfærdighed.
På pladen medvirker ud over Kim Sagild (sang og guitar), Lene Nørgaard (sang og percussion), Hans Esbjerg (keyboard), Peter Vuust (bas) og Per Kolling (trommer). Et modigt, tankevækkende og utraditionelt udspil fra en af dansksproget musiks mest garvede veteraner!