En af de musikere, undertegnede gerne ville have oplevet live, er Johnny Cash, men desværre nåede jeg det ikke. Men man kan stadig opleve musikken live. For der findes jo coverbands, som f.eks. Johnny Horsepower, der ikke blot spiller musikken, men også gør det meget autentisk. Indimellem glemmer man næsten, at det ikke er ”The Man in Black” der lader de kendte melodier og strofer lyde.

Johnny Horsepower er oftest på scenen som trio med guitaristen og sangeren Dennis Greis Lydom som midtpunkt med vokalen, der i mange numre lyder som den desværre afdøde sanger og guitarist med den let genkendelige stemme. Tim Kristensen på bas og Morten Frederiksen på guitar er med til at fuldbyrde lydbilledet med den traditionelle instrumentering, der giver den meget autentiske Nashville-rytme og sound.

Albummet indeholder 13 melodier, hvor I Walk the Line er den meste kendte sang fra Cashs store og alsidige katalog, der både indeholder country, folk, rock og gospel. De øvrige 12 numre er vel så  ”de næstmest  kendte”. Eksempelvis de tre numre It aint me babe, Jackson og Daddy sang Bass, hvor bandet får følgeskab af Tamra Rosanes, som Dennis Greis Lydom synger duet med i allerbedste June Carter/Johnny Cash stil. Det er også med til at give albummet ekstra kant.

Et spændende bekendtskab er Wreck of the Old 97, der begynder med 45 sekunders gammel optagelse med Cash selv, og så tager Johnny Horsepower over i en ny frisk udgave. Ligesom numre som Country Boy, Big River og I got Stripes fuldender de nye forfriskende fortolkninger af klassiske Cash-hit.

Men på intet tidspunkt overskrider bandet den magiske grænse mellem at være et originalt coverband og så forsøget på at ”poppe” numrene op. De forstår at holde sig til den ærlige og oprigtige stil, der også betyder, at bandet holder linjen og giver fuld kredit til mindet om Johnny Cash og holder hans musik ved lige på et højt niveau.

http://www.johnnyhorsepower.dk/home.html