Vores danske countrystjerne (en af ret få), den sympatiske og dygtige Ester Brohus med den flotte stemme, er ude med et nyt album. Det er hendes 11. siden 1992, inklusive et Best Of i 2012, og altså stærkt på vej til dusinet. Brohus har sunget siden sin tidlige barndom, hvor hun allerede tidligt turnerede med sin syngende familie med bl.a. gospel. I de seneste 15 år har datteren Sabrina sunget kor med en stemme, som matcher mors perfekt. Fast band i de sidste tre år er Mikkel Bøggild på alverdens strenge og Torben Bjørnskov på kontrabas. På det nye album, Heart Of The Country, medvirker desuden en række prominente gæstemusikere. Mikkel Bøggild er producer på det.
Ester Brohus har altid været sin egen. At vælge countrymusikken er i sig selv et særsyn i Danmark, dog knap så meget, som dengang hun begyndte. Det er arketypisk amerikansk musik, ofte sentimentalt, banalt og med de store følelser som længsel og ensomhed i sving. Mange amerikanere elsker det, og der er sandelig også mange musikere og sangere, som gør det vanvittig godt. Country er en kæmpeindustri, meget kommerciel, men den falder ikke i alles smag.
Når alt det er sagt og skrevet, så er Ester Brohus under alle omstændigheder en værdig og fin repræsentant for countrymusik, især fordi hun synger så godt og uden den melodrama, man godt kan fornemme hos nogle af stjernerne fra USA. Men også fordi hun er ærligheden selv omkring sin kærlighed til country og synger den enkelt, ligefremt og ganske smukt.
Jeg kan personligt godt kløjes lidt i teksten til titelsangen om at ville ”climb any mountain, cross any border, swim the deepest sea to get home. Though I wandered so far down these highways – again” og mere af samme skuffe, men det kan være lidt svært at tænke i de store amerikanske vidder, når nu Ester Brohus bor i lille Danmark – uden de store afstande, uden bjerge, uden floder der skal krydses. Men igen: De ting er forbundet med country, ligesom hjerte, smerte, savn og længsel, og de føles af mennesker over hele verden, og hun har uden tvivl mødt mange mennesker over ’there’, der har inspireret hende.
”Country er almindelige menneskers musik med små historier, som kan betyde meget for den enkelte”, sagde Ester Brohus i et interview for en del år siden. Og det har hun jo nok ret i. Ester Brohus har opholdt sig i Nashville og USA flere gange, første gang i midten af 90’erne, og var den første dansker, hvis musik blev spillet på den amerikanske TV-station CMT. Når Brohus synger, at hun ”grew up in the heart of the country”, så er det jo næsten sandt, når man er vokset op og bor i Hedensted midt i landet. Lige sådan kan man sige, at hun voksede op med hjertet i countrymusikken.
Så al respekt for de gode countrymelodier, hendes sang, de virkelig dygtige musikere på hver en plads: Hendes nabo, guitarist Knud Møller, sanger Maggie Bjørklund med den internationale karriere på pedal steel guitar på et enkelt nummer (og Ole Albrechtsen på samme på to andre), Eddi Jarl Sørensen på trommer, Matt Combs på fiddle, som godt kunne være brugt lidt mere, Josef Baumgarten på orgel foruden de ovennævnte bandmedlemmer. Hun har selv skrevet det meste af musikken og teksterne, enkelte af disse i samarbejde med Mike Andersen, Søren McGuire og Mikkel Bøggild. Afslutningsnummeret Don’t Be Afraid er især meget stemningsfuldt, og coveret med billeder, tekster og credits er godt at have ved hånden.
I år er det 26 år siden, at Ester Brohus spillede sin første solokoncert, nemlig i januar 1992, og samme år udgav hun sit første album, The Perfect Way. Man kan godt sige, at hun har ’handlet’ sin karriere på den perfekte måde, for hun har gjort præcis, som hun ville – og gjort det rigtig fint. Det blev til en dansk Grammy i 1995 og også i 1996, mens det i 2002 blev til hele tre på én gang: For årets danske folksangskriver, for årets danske vokalist og for årets countryalbum (fik hun også for i 03 og 05). I 02 var det for albummet Poor Pretty Little Me. Og pretty, det er hun i hvert fald stadig, den nu 56-årige Ester Brohus.
