Alex Hodgson har to gange været i finalen i den skotske sang-konkurrence “Burnsong”. Vinder blev han ikke; men hans deltagelse i konkurrencen har skaffet ham en pladekontrakt med Greentrax og flere optrædender i blandt andet BBC Radio Scotland.
For undertegnede var Alex Hodgson også ukendt, indtil denne skive nåede min computer. Han finder sin inspiration i dagligdagen, traditionerne og historien fra sin hjemegn i regionen Lowden i det sydlige Skotland, hvor også Edinburgh er beliggende.
Denne indspilning er delt op i en afdeling med originale sange plus fire traditionelle. Den første håndfuld sange er således af egen tilvirkning, og de er alle præget af en ‘happy go lucky’ musikalsk tilgang. Det er historiefortælleren, der er på banen her, med håndværksmæssigt kompetent akkompagnement fra garvede musikere, der ikke udfordrer hverken lyttere eller musikerne. Det er historierne det drejer sig om her: Om heksejagt , fiskerkoner og en kærlighedssang til livsledsagersken Isobelle …; mens musikken er sekundær – backing simpelthen.
Jeg tror det virker helt fint Live henne på pubben. Det gør fortolkninger af de i alt fire traditionelle sange garanteret osse; men i min bog er her også meget mere styrke at hente i udtrykket. Hodgson vokser med opgaven, som klæder hans stemme med dens meget udtalte skotske accent. Han viser sig at være en ret god fortolker, der kan gå i dybden med sange som “Blantyre” om Skotlands største minekatastrofe (1877), og “Jock o’ Hazeldean” – en kærlighedshistorie med tekst af ingen ringere end Sir Walter Scott (forfatter til bl.a. Ivanhoe!). At han så slutter skiven af med en kærlig hyldest til sin mor og far og deres ungdom kun akkompagneret på ukulele, ja – det viser, at hans entertainer-gen heller ikke fejler noget. Alt i alt et charmerende bekendtskab med dagligdags, brugsmusik fra en spillemand og story-teller, der bestemt ikke kan siges at angle efter at være trendy.
Alex Hodgson: “Jeelie Jars ‘n’ Coalie Backies”
Greentrax (2010)
