Det er nu, interesserede skal melde sig til næste års Folk Spot Denmark, der afholdes som vanligt på Tønder Festival. Showcase-programmet løber af stablen 24. og 25. august 2018, og syv bands bliver udvalgt til at spille 30 minutter hver – foruden et norsk bidrag, som bliver præsenteret af Folkelarm. Øverst Julie Alapnes, der var det norske bidrag i 2017. De danske bands udvælges af en international jury af musikfagfolk.
Ansøgningsfristen er 7. december kl. 12.00. Hvis man bliver udvalgt, får man besked i januar måned og kan så se frem til at skulle optræde foran ca. 40 internationale bookere, festivalarrangører og radio- og TV- folk samt publikum.