De otte bands, som indtager scenen på Tønder Festivalen ved årets udgave af Folk Spot Denmark- arrangementet, er nu klar. Det bliver dansk og nordisk musik i topklasse, der bliver præsenteret for publikum og for de internationale branchefolk fra det meste af verden, som kommer til showcasen med folk- og rootskoncerterne.

Det bliver nok ikke mere dansk, end når trioen Zenobia præsenterer danske sange, både fra for- og nutid.  Bandet har i år 10 års jubilæum og markeret det med deres fjerde album, som der sikkert bliver præsenteret et par numre fra.

Mia Guldhammer fra

Mia Guldhammer fra Mallebrok

Andreas Tophøj & Rune Barslund vil give publikum både ny og traditionel danske folkemusik med påvirkning fra både keltisk og amerikansk musik. Mallebrok består af fem medlemmer, og de vil med stor energi og spilleglæde blande folk- og electronica. De har Mia Guldhammer i front med vokalen.

Kvartetten World On A String, som har eksisteret i mere end 12 år, står for crossover med folk, balkan og jazz som hovedingredienser i noget, der ligner verdensmusik. Femte danske band ved showcasen er Det Yderste Hav, der spiller traditionel dansemusik med Fanø som grundstenen i musikken. Alle tre musikere er fra Sønderho.

To danske musikere, en kvindelig, finsk  harmoniumspiller samt en svensker udgør Floating Sofa Quartet, der kombinerer traditionel musik fra alle tre lande ind i egne kompositioner.

World On A String Foto: Morten Bo Larsen

World On A String Foto: Morten Bo Larsen

Svenske og danske musikere udgør folk-big bandet Spöket i Köket med 10 medlemmer, der forener deres forskellige baggrunde inden for folk, klassisk og jazz. Som vanligt har Norge en plads ved Folk Spot Denmarks koncert i Tønder. I år deltager violinisten Julie Alapnes og kan præsentere traditionel nordnorsk folk med egne kompositioner.

De otte koncerter kan opleves fredag fra kl. 16.15- 19.15 og lørdag15:30 – 18.30 på Klubscenen, som nu er placeret på pladsen, hvor telt 2 tidligere stod (tæt ved Open Air).

Rækkefølgen for de otte bands optræden er endnu ikke fastlagt.