Efter at have indtaget en af de lækre tyrkiske retter (Meze) i det turkise telt, som var indrettet med inspiration hentet i Mellemøsten og indrettet i Ridehuset i Aarhus, var det tid for musikken i Roots & Hybrid Festivalen.
Disa fra Hudna
Det lokale tværkulturelle band Hudna lagde ud med rolige, melankolske melodier, men de fandt hurtigt også andre smagfulde, iørefaldende toner frem, så det turkise telt rockede med i det spændende miks af mellemøstlig og dansk traditionelle musik. Desuden tilsat rytmiske rocktoner både i de instrumentale passager og når det var den islandske sangerinde Disa Jacobs som vokalist. Bandet gav en varieret koncert med prøver på flere genrer, og måske med de bedste numre med Disa på scenen. Hudna består ellers af tyrkiske Orhan Ôrzgür Turan, Rossi Karutchi fra Israel og danske Søren Bigum, og det bliver spændende at følge bandet i fremtiden både med og uden Disa.
Det samme kan siges om deres efterfølgere på scenen, som var den unge danske duo Elmøe & Hoffmann – violinisten Emma Kragh-Elmøe og Villads Hoffmann på guitar, der præsenterede jigs, polskaer og flere valse. Den talentfulde duo serverede inspirerende traditionelle toner tilsat deres egen nordiske klang med stor spilleglæde. Endnu et interessant band at følge fremover.
Elmøe & Hoffmann
Make Me Forget var det første nummer, singersong-writeren Konni Kass fra Færøerne spillede sammen med sit band, da de begyndte samarbejdet for to år siden. Siden er det gået stærkt for den multiinstrumentale unge kvinde og hendes band bestående af Torleik Mortensen på bas, Knut Hàberg Eysturstein på synthesizer og Per Højgaard Petersen på slagtøj. Selv spiller Konni Kass saxofon, guitar og autoharpe og står for den vokale part i bandet. Det behersker den lyshårede sangerinde med smuk stemme, hvad enten det er ballader eller rockende folktronica-toner.
Konni Kass
Der var tre fantastiske koncerter på Musikhusets store scene lørdag. Først Northern Assembly (øverste foto), som i dagens anledning var fordoblet med bl.a. tre strygere fra Who Killed Bambi. Som vanligt var Dina Christiansen og Andreas Bevan de iøjnefaldende – og iørefaldende – profiler. Det humør- og energifyldte band sørgede for, at de med mange temposkift gav et varieret sæt med rytmisk folk-rock, serveret velsyngende især af de to ovennævnte musikere og velspillende af det seks personer store band.
Jacob Dinesen kom alene ind på scenen, og næsten selvudslettende begyndte han på sit første nummer, inden han bragede løs med en god halv times fantastisk udfoldelse. Her beviste han atter sin store musikalske kunnen både instrumentalt og med sin store stemmepragt. Samtidig demonstrerede han sit publikums venlige optræden, hvor han fik alle med bl.a. med en springtur rundt i den store sal og tog også en ”gulvtur”, hvor han liggende sang videre, inden det hele endte med, at hele salen stod op under de sidste par numre.
Og en liggende!
En stående Jacob Dinesen
Den syv mand store gruppe Jonah Blacksmith skal på årets Tønder Festival slutte søndagens og dermed festivalens store koncertprogram, og uden tvivl er bandet valgt som en anerkendelse af deres sympatiske optræden og store musikalitet på de store scener. Bandet med brødrene Simon og Thomas Alstrup i spidsen sørgede for god stemning fra første tone blev slået an, og deres ærlige og direkte spillestil gik rent ind hos publikum sammen med gode historie om deres bedstefar, som egentlig er skyld, i at de to brødre og deres fætter grundlagde bandet.
Den 24. Spot Festival er nu sluttet. Man kan gøre status og konstatere, at der både var gensyn med nogle velkendte ”store” navne, men også mange nye som bliver spændende at følge fremover. Desuden var der også en del ”boblere”, som lige mangler at få pudset formen helt af. Men ét er sikkert: Spot Festivalen er et af de største udstillingsvinduer inden for mange musikgenrer, og dét sted hvor mange unge talenter får chancen for at tage det næste skridt op ad den lange snørklede musiktrappe.
Jonah Blacksmith
