Dave Cashin, the Kilkennys
Så oprandt festivalens sidste dag med tre afsluttende koncerter på Torvescenen og afslutning om eftermiddagen på Havnescenen. Som under hele festivalen var koncerterne godt besøgt med fulde huse, ikke mindst på grund af at arrangørerne havde haft en dygtig hånd med årets program, hvor der var musik for alle.
Der stod Singers Afternoon på programmet, og op til starten sørgede Bente Kure og Leif Ernstsen for underholdningen, indtil de forskellige sangere og musikere var klar. Her kunne man efter fællessang nyde bl.a. Jacob Dinesen og Allan Taylor, hvis samarbejde er forbilledligt. Irske La Leanai,
Christian Søgaard og Jens Holgersen
s viser var absolut ikke noget kedeligt bekendtskab. Det samme må siges om Fin og Morten Alfred, der sang en vise fra 50’erne, som stadig er aktuel, og så var der dømt fællessang til ”Oh Marie, jeg vil hjem til dig”. Sangerfesten fortsatte med den norske duo Graasvold & Lyngve og Thundering Down sluttede koncerten, inden alle medvirkende atter kom på scenen sammen med yderligere en håndfuld musikere.
Den irske kvartet The Kilkennys gav en meget populær publikumsvenlig koncert med såvel melankolske sange og muntre ballader, som de fleste kender og kan synge med på. Det er ikke den nyskabende musik, der udgår fra bandet, men de forstår at præsentere den traditionelle irske musik i meget høj klasse. Bandet er velfunderet i deres hjemlands sange og melodier, og deres sæt bestod af både stille, instrumentale og up-tempo numre med mange af de klassiske syng-med-sange. Så selv om der ikke er så store overraskelser på deres sætliste, er bandet utrolig dygtige. Og det er rart at få genopfrisket de kendte melodier, især når det sker som med The Kilkennys.
Morten og Fin Alfred
Eftermiddagens sidste band, inden den store afslutning, var Oyster3. De tre medlemmer, sangeren John Jones, violinisten Ian Telfer og Allan Prosser på guitar, som har spillet sammen siden 1976, gav flere ældre numre fra trioens start på karrieren, men også nyere i et velklingende sæt. Man kunne mærke, at de tre erfarne musikere kan lide at spille sammen, og de hyggede sig mere afslappet, end når de er seks mand på scenen i Oysterband.
Som John Jones udtrykte det: ”Man kan høre, vi har en violinist med, og man kan også høre en der spiller guitar”! De sluttede med et ekstranummer spillet akustisk ude blandt publikum til stor jubel fra det fyldte telt, da de sidste toner døde ud. Og så var det jo traditionelt tid til den fælles afslutning med sangen ”It’s good to see you”, inden man kunne tage afsked med gamle og nye venner efter en velbesøgt og flot festival i det nordligste Danmark.
