Lørdag aften kunne man ligesom sidste år, nyde den ægte keltiske musik i form af Skipinnish, med den velsyngende Norrie ”Taco” MacIver som forsanger. Her bliver leveret den klappe-, hoppe- og trampevenlige traditionelle skotsk folkrock med stor energi, hvor sækkepiberne altid er et populært indslag. Bandet har hele to musikere, der giver den for fuld tryk på det skotske nationalinstrument.
Nikolaj Busk, Dreamers´ Circus
Ale Carr, Dreamers´ Circus
I festivalprogrammet står: ”Tide Lines viderebringer den arv, som Runrig efterlod sig”. Store ord, men når man har lyttet til de fire unge, talentfulde musikere, så kan man godt høre, at bandet er på rette spor, hvis de vil ”afløse” det populære skotske band, der stoppede definitivt for et års tid siden.
Tide Lines
Tide Lines
Der er gæliske sange, vemodige betragtninger af naturen og herlige muntre ballader fra Tide Lines, der ligesom ovennævnte også har en sækkepibe med i kvartetten. Sangene handler også om at huske, hvor man kommer fra, om ydmyghed og fortrolighed. Man skal huske fortiden, leve i nutiden og drømme om fremtiden. Fra bandets liv i landdistrikterne i højlandet til det mere pulserende og overvældende liv i Glasgow. Siden bandet blev stiftet i 2016, og de udgav deres første single Far Side of the World er det kun gået en vej for kvartetten.
Dreamers’ Circus gav som altid en meget flot koncert i Telt 2. Trioen virker ganske ubesværet, når de tre elegant og nærmest forfinet giver deres koncert med lækre, smægtende numre med en blanding af klassisk musik og traditionelle nordiske folkemusiktoner. Tilsat deres egne drømmende tanker, hvor der ikke er nogen musikalsk horisont.
Skipinnish
Rune Tonsgaard, Dreamers´ Circus
Selv om Jacob Dinesen har været nævnt her på sitet et par gange, så må han roses for sin solokoncert søndag aften i Telt 1. Han virkede lidt genert og tilbageholdende, men havde publikum i sin hule hånd og præsenterede også flere af de numre, der normalt kun spilles med fuld band. Det gjorde han med stor overbevisning.
Man kan efterfølgende kun konkludere at årets Tønder festival havde mange højdepunkter og en meget stor bredde. Og at bundniveauet, hvis der ellers er et sådant, er virkelig højt.
