Skal vi kun høre dansk musik på Spil Dansk Dagen? Og hvad er det præcis? Claus Hellgren sætter spørgsmålstegn ved ideen og værdien i det.
God ‘dansk’ musik (Cy, Maia & Robert)
Den 30. oktober er såkaldt Spil Dansk Dag. En velmenende ide, der startede i 2001, og som vi naturligvis skal støtte…eller ? Den hedder i øvrigt nu også hedder Musikkens Festdag og varer i en hel uge. En fortegnelse over arrangementer i den landsdækkende kampagne, som er støttet af mange af de store organisationer (DMF, Koda, m.m.) kan du finde på: http://www.spildansk.dk. Her kan du også læse om de nye ’kommunepakker’, fællessang og mange andre tiltag.
Men inden vi bliver alt for patriotiske, så tillad mig lige at se nærmere på konceptet. Jeg synes, at det altid har lydt lidt halvfjerdseragtigt. Hvem bestemmer, hvad der er rigtig dansk? Hvordan lyder en dansk A-mol? Skal musikere og komponister nu vise pas for at deltage, og skal al ikke-dansk musik censureres i hele perioden?
For få år siden var vi glade for, at WOMEX fandt sted i Danmark. Problemet var bare, at den blev afviklet samtidig med Spil Dansk Dagen. Lidt forvirrende for os musikforbrugere, da WOMEX netop er en hyldest til hele verdens musik. Den ene peger indad: Støt den danske musik. Den anden ud: Lyt til hele verden.
Det er vel ok, at man forsøger at bevidstgøre os om, hvad vi lytter til, men opdrage os musikalsk skal vi nok selv sørge for. Musik skal ikke kontrolleres af nationalitet eller sprog. Det er hverken kætteri eller landsforræderi at tro på, at den bedste musik ofte er opstået i internationale samarbejder. Tidligere blev musikfestivaler kaldt internationale, bare et enkelt udenlandsk navn medvirkede. Nu tager vi det som en selvfølge. Og alle danske musikere understreger ustandseligt, hvor værdifuldt det er at udveksle ideer med udenlandske musikere, ligesom mange af de nye danske musikudgivelser er fyldt med musikalsk inspiration udefra.
Musik kan have lokale præg, men er universel, og mange af os støtter den grænseoverskridende musik, som en naturlig vej frem. I stedet for i denne tid at mindes 1864, vil jeg hellere huske 1967. Det var året, hvor en ny lov forbød det daværende Musikråd at begrænse udenlandsk live-musik i Danmark. Vi skal være glade for den danske musikarv, og vi kan også fejre os selv, men vi behøver vel ikke være bange for at nogen – udlændinge, multinationale selskaber, internet – skal tage den fra os?
Men DR, husk meget gerne den sprudlende danske folkemusik torsdag den 30. oktober – og fremover!
