Malmø City er udsmykket til fest, og i mere end en har man præsenteret et stort, bredt kulturprogram. Bare musikken er et overflødighedshorn af gratis gaver med genrerne fordelt på forskellige scener. Jeg oplevede nogle af disse torsdag eftermiddag og aften, som var præger af muslimernes fest Eid al-Adha, og som passende havde et arabisk verdensnavn Khaled på programmet.
Dylan LeBlanc
Mere relevant her så jeg på bluesscenen Ore Island Penitentiary Band. Det er en Malmøkvintet, der leverede en primitiv voodooblues med klange af både Tom Waits og Screamin’ Jay Hawkins. Herefter videre til Charley Crockett fra Texas (øverste foto). Det påstås, at han er slægtning til pelsjægerlegenden og drengehelten Davy Crockett. Jeg skal ikke gå tv-udsendelsen Forsvundne arvinger i bedene, men vælger at tro påstanden.
Hvorom alting er, så er han en musiker, som formår at levere et godt americana-mix. Han kom nemlig godt rundt i genrerne: Country, swing, rockabilly, western, og så gav han et akustisk minisæt med bluegrass. Der var enkelte covernumre på repertoiret, der dog mest bestod af Crocketts egne sange. Han var ikke den store åbenbaring som sanger, men sammen med sit band fik han den store scene og publikum til at swinge. Charley Crockett spiller på Tønder Festival lige om lidt.
Et andet forholdsvis nyt americana-navn er Dylan LeBlanc. Han er en talentfuld singer-songwriter, som spås en stor fremtid. Hans nye album Renegade kan blive hans gennembrud. Han har optrådt med bl.a. Bruce Springsteen og var da også i det rockende hjørne denne sensommeraften. Men bag elguitarerne hørte man hans rigtig gode sange, og med sin lyse stemme kan han sammenlignes med Neil Young. LeBlanc spiller i Vega, Kbh d. 21. august
Regnen blev kun til lidt fugtig dis, og Malmø viste sig fra sin multikulturelle og fredelige side.
