Hvor banebrydende et album kan være, opdager man ofte først retrospektivt. Når Renaissance of the Celtic Harp nu kan fejre 50-års jubilæum er det blevet tydeligt, hvor meget netop dette album har betydet, og hvilken rolle det har spillet i musikhistorien.
Alan Stivell er født i 1944 i Bretagne. Han studerede klaver fra femårsalderen, og da han blev otte år, lavede hans far en keltisk harpe til ham, som han stadig bruger. Dengang var der nærmest ingen, som spillede keltisk harpe, men Stivell fandt en læremester og studerede nu instrumentet i adskillige år. Det er et af den slags instrumenter, som er teknisk svært at spille, og som det tager lang tid at beherske og desuden svært at gengive igennem lydanlæg.
Det lykkedes imidlertid for Stivell, og netop dette album gav selve instrumentet en fornyet interesse. Flere fik lyst til at bruge det, og det fremstilles og sælges nu i tusindtal årligt, og der findes foreninger og fora udelukkende omkring den keltiske harpe.
De særlige klange og stemninger, som de kan fremkalde, var årsag til, at også andre slags harper oplevede en renæssance og ikke kun blev brugt i folkemusikken og klassisk musik. Bl.a. The Chieftains og Andreas Vollenweider var med til bane vejen for harper i populærmusikken. Desuden opdagede man, at det var et velegnet instrument i New Age-musikken, og det blev brugt flittigt som filmmusik.
Albummet består af smuk instrumentalmusik, som naturligvis fokuserer på den keltiske harpes mange klange især i solostykkerne. Der levnes imidlertid også plads til andre gamle instrumenter som bombarde og tabla samt nyere instrumenter som elguitarer. Musikken er mest traditionel musik fra de keltiske regioner blandet med elementer af klassisk og rock Det hele er arrangeret af Stivell til et sammenhængende værk med brug af både kor og reallyde. På denne måde fremstår musikken her stadig forbavsende moderne og frisk.
Stivell fik dengang en fornem pris for albummet, der også blev et afsæt for hans karriere. Hans store interesse for den keltiske kultur var vakt, og han studerede gælisk, dans, kunsthåndværk og lærte også at spille flere instrumenter og blev en fortrinlig sanger. Udbredelsen af den keltiske kultur blev et livsværk for Stivell, og hans musikalske agitation for bretonsk selvstændighed, hans visioner om politisk frihed og mennesker i harmoni med naturen fik et stort, ungt publikum.
Det ramte godt ind i tidsånden, og Alan Stivell blev et efterspurgt navn på de store rockfestivaler. Han turnerede over hele verden og blev en slags superstar på linje med Bob Marley. Hans kunstneriske arbejde resulterede i nogle større musikalske symfoniværker, og han samarbejdede med førende musikere bl.a. Kate Bush.
Siden er den nu 78 år gamle Stivells karriere stilnet af, og der går længere imellem, at han udsender nyt materiale. Han stiller helst op til koncerter, der tjener den keltiske sag. Renaissance of the Celtic Harp er stadig en slags fikspunkt i folkemusikken, og selv om det måske ikke er hitlistemusik, så vidner de mange udgaver, som albummet er genudsendt i, at der stadig er nye lyttere og stor interesse for musikken.
