For godt 14 dage siden kunne man i en artikel i Politiken under overskriften, ”Folkemusikken er blevet rock’n’roll”, læse om den voksende interesse for folkemusik blandt unge. Fredag aften var vi, i selskab med det irsk-amerikanske band Flogging Molly, vidne til at folkemusik virkelig kan være rock’n’roll! Det udsolgte og tætpakkede VoxHall blev rammen om en aften med svedig dans, fællessang og højlydt hyldest til et orkester, som på succesfuld vis har fusioneret traditionel irsk folkemusik med punk-rock a la The Clash, The Pogues og Dropkick Murphys.
Flogging Molly entrede scenen efter en cd-introduktion med et underspillet spaghettiwestern-tema, som fik forventnings-niveauet op i gear. Frontmand Dave King bekendtgjorde aftenens menu; ”A bunch of old songs and a bunch of new ones”. Flogging Molly har i deres godt 10-årige karriere, indspillet fire studiealbums og ditto live-compilations, alle med forholdsmæssig stor succes, så der er et populært bagkatalog at sammensætte en menu ud fra.
Nummeret ”(No More) Paddy’s Lament” fra nyeste udgivelse ”Float” skød fællesdansen i gang i et tempo tæt på 160! ”The Likes Of You Again” fra debuten ”Swagger” fulgte i samme tempo, og så var det tid for Mr. King til at få sig en tår øl. På et intermistisk bord (en flightcase) havde han og hustruen Bridget Regan (violin, tin whistle) indrettet sig. Hende med fire flasker kildevand og ham med seks halvliters Guinness, selvfølgelig! Efter behørig skåleri med publikum (og lidt mobberi af Carlsberg) kunne aftenens hovedperson forsætte showet. Det sammenspillede og feststemte orkester blev ikke overskygget af Dave King, men der var ingen tvivl om, at han var i centrum. Han havde os alle i sin hule hånd, med sine historier om Irland og kindheste til bl.a. den franske fodboldspiller Thierry Henry (for et afgørende mål scoret med hånden i VM-kvalifikationen) og England, som den irskfødte King hånede for at spille 0-0 mod Algeriet samme aften. Så fik vi også lige en fodbold-opdatering fra Sydafrika, fra det servicemindede orkester.
I midten af koncerten kom vi lidt ned i tempo med sange fra bandets tredje udgivelse; ” Within a Mile of Home” som er dedikeret til to af Kings helte; Joe Strummer fra The Clash og Countrylegenden Johnny Cash. ”The Factory Girls” som vel er et decideret country-nummer, den akustiske ”The Wonderlust” og den dystre ”Man With No Country” fra albummet ”Float” gav danseskoene en pause og med omkvædet fra sidstnævnte; “For once in this life / I better do something right / but I’m caught up in a world that won’t stop burning / won’t stop burning” ses det, at der ikke kun er drikkeviser på repetoiret, men også emner som afmagt, sorg og også politiske spørgsmål.
Mod slut blev festen genoprettet med fællessang af nummeret ”If I Ever Leave This World Alive” og den patriotiske ”What’s Left Of The Flag”, som afrundede den officielle del af koncerten. Et tydeligt lykkeligt orkester blev kaldt ind til ekstranumrene og ”The Seven Deadly Sins” sluttede med sit omkvæd; “So sail away aboard our rig / The moon is full and so are we / We’re seven drunken pirates / We’re the seven deadly sins”, cirklen for Flogging Mollys besøg i Århus.
Den keltiske musik har i mange år succesfuldt fusioneret med rock, bl.a The Corrs, The Young Dubliners og selvfølgelig Flogging Molly. Herhjemme står vi heller ikke tilbage for lave denne bro, med orkestre som hedengangne Instinkt, Serras og de aktuelle prisvindere fra Habadekuk, som fornyelig også skabte fællesdans på dette års SPOT Festival. Det er derfor ikke kun i overført betydning at folkemusik er rock’n’roll. For det rockpublikum som var tilstede på VoxHall, bragte denne fusion kroppen tilbage i musikken via, den for folkemusikere og deres publikum, helt naturlige dans.
Flogging Molly, VoxHall, d. 18. Juni, 2010
Lineup:
Dave King (leadvokal, guitar, bodhràn)
Bridget Regan (violin, tin whistle)
Dennis Casey (guitar, vokal)
Matt Hensley (harmonika, concertina)
Nathen Maxwell (bas, vokal)
Bob Schmidt (mandolin, banjo)
George Schwindt (trommer, percussion)
www.floggingmolly.com
www.myspace.com/floggingmolly
Martin Ibsgaard
