Den 1. oktober afslutter den svenske trio Väsen med en koncert på Gimle i Roskilde deres Danmarksturné, som har bragt dem rundt på en halv snes spillesteder. Mikael Marin og Olof Johansson, grundstammen i Väsen, har spillet sammen, siden de i 1983 mødtes til spillemandsstævnet Oktoberstämman i Uppsala og opdagede, at de havde samme musikalske smag.
Marin spiller bratsch, både i akustisk og elektrisk udgave. Den elektriske betjener han nærmest som en solid bas under trioens ret specielle lydbillede. Johanssons instrument er nøgleharpen, som han har to af på scenen. Jeg kan ikke sige, hvad forskellen er, men det lyder fornemt – og meget ursvensk.
Roger Tallroth var i mange år tredje hjul i gruppen med sin guitar, men er siden trådt ud. På Danmarksturnéen var rigsspillemanden og multiinstrumentalisten Ale Möller med I Tallroths sted. Möller spiller på alt, lige fra kohorn og jødeharpe til en oktavmandola, som han selv har været med til at udvikle. I løbet af aftenen sang han i øvrigt flere gange på engelsk, hvilket understreger hans internationale baggrund.
I de forløbne 40 år har Väsen fornyet folkemusikken og skabt deres eget eksperimenterende musikalske sprog på en baggrund af den traditionelle musik fra Uppland. Hvis man forventer ”Gånglåt från Äpelbo” og ”Gärdebylåten” eller andre traditionelle ørehængere, vil man nok blive skuffet, men når øret først har vænnet sig til Väsens fornyende toner, vil de fleste vide at værdsætte humoren, fingerfærdigheden og udfordringerne. Her har vi en af Nordens ypperligste skandinaviske grupper, som Baltoppen-chefen, Ib Jensen sagde, da han denne lørdag aften i Ballerup bød velkommen.
Trioen lagde ud med en gammel brudemarch fra Gävle, præsenteret af Möller, der taler dansk med jysk accent. Min familie stammer fra en møllerslægt i Vestjylland, forklarede han. Mange af de melodier, trioen spillede, stammede fra gamle spillemænds nodebøger. En af dem var Per Persson Menlös (1833-1916), Hedesundas mest kendte musiker. Marin har overtaget Menlös høje, sorte hat. ”Den er utroligt ulækker”, betroede han publikum. Ulækker eller ej, så klæder både hatten og det store grå skæg Marin nu vældigt godt. ”Jeg har fået at vide, at jeg ligner Stauning”, sagde han – og selvfølgelig titulerede de andre i gruppen ham resten af aftenen ”statsministeren”.
Väsen henter inspiration fra traditionen, men også fra egne oplevelser. Marin og Johansson, der er hinandens bedste venner, tager gerne på cykelture sammen. Sidste år cyklede de sammenlagt 450 km, og Marin tabte syv kilo, som han dog siden har indhentet igen. ”Hymn till sommarnätter” var et andet resultat af turen – et musikalsk billede af solopgangen over det sommerlige Stockholm.
Väsen har op mod en snes plader bag sig. Dem kan man gå på opdagelse i, og man kan også finde dem på Youtube. Men som Möller sagde, så har man lov at være en lille smule ”gammeldaws”. Musik nydes nemlig bedst, når levende musikere møder levende mennesker! Og det gjorde de denne gode aften i Ballerup.
