En dobbeltkoncert afsluttede årets Strib Vinterfestival, hvor både nostalgi, nærvær og nye nuancer fik plads. Publikum i Hal 1 blev vidne til to kunstneriske udtryk, der på hver deres måde kredsede om kærlighed, fællesskab og det levede liv.
Sanger/sangskriver/musiker Simone Tang (øverste foto) åbnede eftermiddagens program med en smuk skrøbelighed og samtidig styrke og stærkt nærvær. Hvor Lasse & Mathilde senere stod for den folkekære fortælling og det livslange samspil, leverede Simone Tang en fintfølende og intenst nærværende koncertoplevelse.
Simone Tang
Med lys og klar stemmeklang sang hun sig gennem sit sæt med en troværdighed, der løftede materialet yderligere. Det emmede af noget personligt, som om hver sang kom direkte fra hjertet, og netop derfor gik det også rent ind. Et af aftenens stærkeste øjeblikke opstod i duetten med Søren Manscher. Han er ikke blot hendes makker på scenen, men også hendes bedste ven. Det var ægte, og rørende at lytte til.
Simone Tang er betagende. Hun er overraskende og yderst talentfuld. Man overrumples af det håndholdte udtryk, enkeltheden, naturligheden, charmen og den stille, men åbenlyse spilleglæde. Hun bevæger sig ubesværet mellem de genrer, hun præsentere og fremstår som en helstøbt kunstner: Sanger, sangskriver og multiinstrumentalist. Hun synger dybt personlige fortællinger og med sin sanselige skrøbelighed vokser hun sig stærkere for hver koncert, man oplever hende ved.
Lasse & Mathilde præsenterede sammenspil, varme og 50 års kærlighed, både til hinanden og til musikken. Duoen, som sidste år turnerede landet rundt med deres 50-års jubilæumskoncerter, leverede her en slags smuk afrunding på den lange fejring. Når alt spiller, og det gjorde det denne eftermiddag, folder deres sange sig ud med en naturlighed, som kun årtiers sammenspil kan skabe.
Lasse & Mathilde
“Lundeborghymnen” blev naturligvis leveret med varme. Parret bor selv i Lundeborg, og den sydfynske stemning lå som et mildt bagtæppe i salen. Ingen i Hal 1 lod til at være hverken triste eller tungsindige, som teksten ellers antyder – tværtimod. Stemningen blev løftet yderligere, da “Fyn Er Fin” blev sluppet løs.
Lasse & Mathilde klæder hinanden. De er så sammenspillede, at man fornemmer, at de ved præcis, hvad den anden gør, næsten før det sker. Ganske som et andet ægtepar. Og ja, det er jo netop, hvad de er. Deres små fortællinger mellem sangene er både kærlige og humoristiske, og de fremstår som et par, der i dag både privat og professionelt er tættere knyttet end nogensinde. Ifølge dem selv er det kærligheden til hinanden og til musikken, der fortsat giver lysten til at gribe de muligheder, tilværelsen byder på.
Strib Vinterfestivals sidste koncert blev dermed ikke blot en afslutning, men en påmindelse om, hvor stærkt musik kan forbinde os på tværs af generationer, genrer og livsfaser. Den populære duo kan opleves igen om kort tid. Lasse & Mathilde – Copenhagen Folk Club
Strib Vinterfestivals sidste koncert i denne omgang blev dermed ikke blot en afslutning, men en påmindelse om, hvor stærkt musik kan forbinde os på tværs af generationer, genrer og livsfaser.
