Man er ikke forvænt med total stilhed blandt det talstærke publikum i Strib Vinter Festivals store hal, men sådan var det under duoen Hal & Nikolajs optræden ved søndag eftermiddags afslutningskoncert. Skribenten måtte beskæmmet opleve sig tysset på efter få ord til sidemanden.
Stilheden må langt hen ad vejen tilskrives de to unge folk deroppe på scenen. De har allerede igennem nogen tid præsenteret sig med det høje musikalske niveau de besidder, men der er også sket noget undervejs.
Nikolaj Busk er med sit klaver og sin harmonika både teknisk og udtryksmæssigt fremragende, ganske enkelt. Hal Parfitt-Murray når med sin violin umiddelbart ikke helt samme niveau, men man skal ikke tage fejl her. Han har en let og ubesværet måde at spille på så selv teknisk krævende passager kommer til at lyde lette. Den irske violinist Kevin Burke dukker frem fra erindringen. Det var ham der sagde at man bedst spillede irsk violin lænet op ad en dørkarm. Lidt sådan spillede Parfitt-Murray også.
De to har med tiden fået spillet sig yderligere ind til hinanden, fået udvidet repertoiret og fået tilført lidt leg med teknik og lyde. Alt sammen med til at udvide og intensivere udtrykket. Hovedparten af musikken er selvkomponeret.
Udgangspunktet er et irsk musikalsk univers, men der tilføjes også andet som de to mener har nogle vitaminer. Koncerten viste et meget varieret repertoire med tilsvarende varierede arrangementer som duoen alligevel, gennem deres personlige udtryk, får givet enhed. Der var stor intensitet og dybde i det musikalske udtryk. Der er tydeligvis blevet arbejdet med stoffet, ikke blot på det overordnede plan, men også ned i detaljerne, ja, det er ikke mindst i de små detaljer man skal finde kvaliteterne i Hal & Nikolajs i ordets egentlige forstand enestående musik.
Det var en meget fin koncert der viste duoens stadige udvikling. Det skal blive interessant at høre et nyt cd-udspil når den dag kommer.
Hal & Nikolaj, Strib Vinter Festival, 21. februar 2010
Nils Thorlund
