Sangskriver og komponist Søren Huss overtog pladsen på Strib-festivalen i august efter afbud fra duoen Hush. (Dorthe Gerlach nedkom 11/2 med en søn – så stort tillykke). Kort før festivalens start måtte Søren Huss´ band sende afbud, men jeg tror ikke, at publikum bemærkede det manglende band. For den 44-årige musiker gav en helt enestående solokoncert med inderligt mente og lidt vemodige sange. De fleste hentet fra hans fjerde soloalbum Sort Og Hvid Til Evig Tid.
Han synger med stor styrke i forskelligartede arrangementer, og det ikke var helt melankolsk hele tiden. Der var de hverdagsagtige tekster, de finurlige, de mere lune og de mere deprimerede tekster og toner. Men alle intense og meget vedkommende at lytte til, uanset om den dygtige musiker spillede på sin akustiske guitar eller sad ved klaveret, hvor han også brugte en trompet som supplement.
Sangskriveren skabte stille, magiske øjeblikke med intimt nærvær med publikum. Han har et sikkert blik for detaljerne i teksterne og fortællingerne i sine viser og sange, og de skaber samtidig stof til eftertænksomhed. Med denne solooptræden trådte Søren Huss helt ind i folk-rækkerne som en meget kompetent singer/songwriter med noget på hjerte.
