Strib Vinterfestival levede i år helt op til sit navn. Sne og bidende kulde lagde rammen for festivalen, men indenfor herskede der varme, fællesskab og glæde. Med omkring 280 frivillige som drivkraft opstod der en helt særlig stemning og et fællesskab, som man næppe finder mange andre steder i Danmark. Midt i vintermørket i februar blev festivalen et lysende samlingspunkt.
Lørdag eftermiddag bød på to vidt forskellige, men på hver sin måde stærke koncertoplevelser.
Floating Sofa Quartet
Floating Sofa Quartet præsenterede nordisk spilleglæde i bevægelse. De er et ungt og sprudlende ensemble bestående af fire musikere fra Danmark, Sverige og Finland. Allerede fra første tone stod det klart, at her var tale om et band, der lyser af spilleglæde og musikalitet. Den geografiske spredning giver musikken variation og farver, men under det hele ligger en sikker nordisk grundtone.
Floating Sofa Quartet består af finske Leija Lautamaja (melodeon/ harmonium), Malte Zeberg fra Sverige (bas/mandolin), danske Clara Tesch (violin/bratsch) og Mads Kjøller-Henningsen (træfløjte/svensk sækkepibe).
Gruppen præsenterede en perlerække af iørefaldende og virtuost spillede numre, hvor alle medlemmer fik mulighed for at demonstrere både deres instrumentale kunnen og deres evner som komponister. Musikken bevæger sig elegant mellem det intime og det kraftfulde, det gamle og det nye, som tidevandet, der stiger og falder.
Floating Sofa Quartet er et af de mest levende unge ensembler på den nutidige nordiske folkscene. De formår at væve nye melodier ind i traditionens struktur, og deres musik er fyldt med intensitet, følelser og nærvær. Det er musik, der både kan lyttes og danses til, mild og vild på samme tid.
Mathilde og Michael Falch
Så fulgte Mathilde Falch Trio, der præsenterede musik med hjerte, liv og dybde. Det blev en dybt personlig oplevelse. Sammen med sit kompetente og sammenspillede band gav Mathilde Falch en livsbekræftende, hjertevarm og livsbekræftende koncert.
Smukke ballader, gyngende rytmer, stærke melodier og meget vedkommende tekster er opskriften, og den virker. Publikum sad tryllebundne fra start til slut, mens Mathilde sprudlende af spilleglæde sang og dansede sig direkte ind i hjerterne på os alle.
Koncerten var mere end blot en musikalsk oplevelse. Mathilde Falch har åbent fortalt om sin vej gennem psykiske problemer, anoreksi, stof- og alkoholmisbrug, og denne ærlighed gennemsyrede koncerten. Det blev en stærk hyldest til livet og et levende bevis på, at selv når man er længst ude i tovene, er det muligt skridt for skridt at kæmpe sig tilbage, genfinde livsglæden og komme styrket ud på den anden side.
Med sange som “Brændte børn leger bedst” og “Alle taler, men ingen siger noget” foldede fortællingen sig ud, og et særligt øjeblik opstod, da Mathilde tog en a cappella-tur ud blandt publikum. Senere fik vi også Michael Falch med på scenen i et nummer, et stort øjeblik og en tydeligt stolt far, der nød datterens koncert.
Med sig på scenen var Charlotte Schultz på keyboard og kor samt Una Scott, der leverede et stærkt og nærværende guitarspil. Samspillet mellem de tre var intenst, levende og præget af gensidig opmærksomhed.
Lørdag eftermiddag på Strib Vinterfestival bød dermed på to koncerter, der på hver sin måde viste, hvor mangfoldig, levende, rørende og hjertevarmende musik kan være, også midt i vinterkulden.
