Dissing & Las-trioens samarbejde med guitaristen Billy Cross er efterhånden ikke længere af helt ny dato. Ikke mindst har de sammen fortolket en række Dylan-sange, hvilket også var den primære årsag til samarbejdet. Billy Cross har jo spillet med Bob Dylan tilbage sidst i 1970´erne. Siden har konstellationen udvidet med nye sange, hvoraf hovedparten er skrevet af Billy Cross.
Netop Billy Cross´ sangskrivning var i fokus i lørdags på spillestedet Realen i Nordby på Fanø, men med de engelsksprogede sange udført af Rasmus Dissing.
Repertoiret præsenterede hele to nye albums. ”The Electric Sessions” er albummet, der slet ikke findes, som Rasmus Dissing med sin særlige humor forklarede, men alle kan alligevel høre det ude i den store digitale verden. ”Bonfire Sessions” findes på sin vis heller ikke, fortsatte han, for det udkommer først til maj, men de kunne ikke lade være med at tage nogle eksemplarer med på turen. Hvis nogle skulle have lyst, kunne de købes i baren.
Som titlerne antyder, fik vi en række ”lejrbålssange” med indslag af saftig rock´n´roll. Var der noget, de var enige om, var det uomgængeligheden af rock´n´roll, som Billy Cross slog fast. Hans alder og amerikanske baggrund fornægtede sig ikke. Hans country- og songwriter-prægede sange kunne ligeså vel have været skrevet tilbage i sentresserne.
Det er umuligt at komme udenom Rasmus Dissings stærkt engagerede og nærværende fremførelser af sangene med sin unikke og selvdefinerende sangstemme. Det giver absolut mening, at Billy Cross har overladt til ham at fortolke sine sange. De to introducerede dem i fællesskab, og Billy Cross fandt fint ind i den særlige underfundighed, som Rasmus Dissing næppe har fra fremmede.
Sangene blev omsluttet af Billy Cross´ og Las Nissens guitarer, men eller uden strøm, Jonas Dissings mundharmonika m.m. og Rasmus Dissings tangenter. Akkompagnementet var tæt og velafbalanceret – og var netop et loyalt akkompagnement stort set uden egentlige solistiske indslag. Det drejede sig først og fremmest om sangene.
Jeres udsendte forlod koncerten med hovedet fyldt af en yderst nærværende, sympatisk og i høj grad personlig musikalsk aften i Dissing, Las & Cross´ varetægt.
