Tiden kan spille med ind i musikken. Er der f.eks. tale om timing, så er det afgørende, at musikerne har en forståelse for takter og forstår at spille synkront. Og er det tempoet, man tænker på, så er især bluegrassmusikken kendt for dens høje energi og superhurtige numre. Tiden kan også være på spil under en koncert. Afhængig af hvor spændende musikken er, så kan den føles langtrukkent, helt gå i stå eller flyve afsted.
Så er der den historiske tid. Da Nugget takkede Bluegrass Music Denmark for invitationen, og vi sammen forsøgte at fastslå, hvornår bandet sidst havde besøgt Danmark, var der så forskellige bud, at vi helt opgav at indsnævre dette. Man kan måske tale om kollektiv erindringsforskydning, måske et ønske om ikke at blive mindet om vores alder. Både Nugget og BMD er nemlig så gamle, at vi er for længst er begyndt at tælle i årtier.
Tiden blev et underlæggende tema aftenen igennem fredag aften 1. december i Karens Minde. Hvor godt husker vi egentlig, og hvor meget betyder det? Hvad fortaber sig i fortidens tåger? Bandleder Helmut Mitteregger (vokal og mandolin) greb tråden i annonceringen mellem numrene og jokede bevidst med årstallene og vores alles selektive erindringer. Nugget gør meget ud af præcisionen i deres musik. Arrangementer, starter og slutninger sad lige i øjet – eller på rygraden, som man siger. Selv om hukommelsen mig bekendt ikke sidder der.
Banjoen er en lige så fast del af bluegrassmusikken som revolvere i en westernfilm og skal håndteres lige så hurtigt og præcist. I hænderne på en af de bedste i den traditionelle Scruggs-stil, Jarda Jahoda, fik vi en sand opvisning. Ikke bare i doser med ’runs’ og ’fills’, men som ubarmhjertig underlægning i hele koncerten og med gnistrende soli som højdepunkter.
Med sine smil og grimasser har Ralph Schut for længst placeret sig som en førende person i europæisk bluegrass. I anden musikalsk sammenhæng og nu også som fast medlem i Nugget, har vi oplevet hans vokaler og guitarspil på et eller andet tidspunkt. Også han behersker sine backups og soli og har ophøjet akustiske guitarspil til meget mere end akkompagnement.
Katarina Mitteregger på bas og vokal er måske ikke en lignende elitemusiker, men bidrog til det tætte sammenspil og de karakteristiske trestemmige vokaler. Nugget fastslog, at de stadig tilhører toppen i europæisk bluegrass. De har alle forskellige oprindelseslande. Deres navne antyder det måske, men prøv at gætte: Østrig, Tjekkiet, Holland og Slovakiet.
I stedet for at sammensætte et repertoire af standard bluegrassnumre havde de valgt at spille mindre kendte sange samt en enkelt popsang The Bellamy Brothers’ ”Let Your Love Flow” fra 1970’erne.
Tiden fløj afsted. Det var blevet jule- og årsafslutning for foreningen. Tiden, hvor man både kan opsummere fortiden og planlægge fremtiden. Klokkeslæt, datoer og årstal kan være vigtige, når vi skal huske noget i fremtiden, men hvilken betydning, de får i vores erindring om fortiden, er nok individuelt. Men det var en dejlig aften.
