Samarbejdet mellem en af Nashvilles mest populære sangskrivere Blue Foley og hans danske kollega Stefan Mørk endte for to år siden med, at den første “Nashville Nights International Songwriters Festival” blev afviklet over tre dage. Og nu har de for tredje gang afholdt den succesfyldte festival i Odense på syv forskellige spillesteder med i alt 49 bands/solister, hvoraf mere end halvdelen var udenlandske navne.
Festivalen blev åbnet på spillestedet Posten med danske navne på scenen. Sangskriver, sangerinde og guitarist Kajsa Vala med band åbnede med sin rytmiske og indimellem hårdtslående americana bluesmusik. Senere præsenterede hun Signe Svendsen som gæsteoptræder i samspillet med Kajsa Vala med tre numre på dansk på programmet. Trioen The White Album kom også på scenen og gav også et sæt sammen med den dygtige guitarist og hendes band.
Efter åbningen stod den på mere dansk på det mere intime Frølageret, hvor der var stor nærhed med publikum for østjyske Esben Kronborg med sine tre musikere. Der var også gode historier mellem numrene, hvor Esben Kronborg havde flere sange om vejr og vind og om kærlighed. Vi kom ud på Dybt vand og røg ud i Silende regn, men også smukke numre som Hjerteknuser, Stikkende Savn og Når lyset går ud.
På et tidspunkt gik Esben ud blandt publikum og gav Tiderne skifter i en akustisk udgave, og det blev også fulgt af hele bandet. Så på ny viste sanger/sangskriveren fra Horsens, at han både kan skrive og synge sine sange med jordnært indhold og samtidig med dybde og varme.
I Studenterhuset stod Vingard klar på scenen med sit band. Hun præsenterede alle 11 numre fra sit nye album plus et par tidligere sange: Sweet Sunday, Tragedy of Love, Running og ekstranummeret Battlefield. Hun blev efterladt alene på scenen, da hun gav den stille og smukke sang For You med nerve og følelse.
Så gik det løs på Anarkist, der geografisk er placeret lidt fra de øvrige spillesteder. (Øverste foto) Men musikken var selvfølgelig inden for samme genre, da tre amerikanske singersongwriters satte sig sammen og underholdt med hver deres sange. Og det var absolut ægte Nashvill- music og gode historier især fra Blue Foley, som på humoristisk vis styrede de musikalske løjer. Der var rigtig god kommunikation med publikum, muntre bemærkninger begge veje, med god lune og humor.
Samspil og modspil mellem Blue Foley, Noah Smith og det kvindelige islæt fra Connecticut Taryn Papa, der i øvrigt var ledsaget af sin mand Brett Ehmen som guitarist på hendes numre. Efter flere kønne sange, både kærligheds- og melankolske ballader sluttede hun med sin spritnye single Gold Mine, som kan høres herunder.
Noah Smith, der oprindeligt er fra Ohio, gav blandt andet de melankolske sange om savn, kærlighed og ensomhed Time on Your Own, Cigarette and Jesus, We Go Way Back og Call me Lonely. På Blue Foleys repertoire var det lidt mere varieret med et par stille kærlighedssange og mere muntre toner, og han sluttede meget passende koncerten af med sangen Nashville Nights.