Omkring 14.000 skolebørn i alle klassetrin kunne i løbet af tre dage opleve musik i alle mulige genrer med i alt ca. 200 koncerter. Hver klasse skulle til to koncerter og en sideaktivitet i form af et workshoplignende arrangement.
Børnene var også involveret i at skulle sørge for, at publikum kom ind til koncerterne og også sørge for præsentationen af musikken. Der var desuden den logistiske del af festivalen, hvor børnene skulle fordeles efter tre aldersgrupper (indskoling, mellemtrin og udskoling), og musikken var selvfølgelig kategoriseret, så den passede til aldersgrupperne. Rent praktisk skulle man også transportere ca. 6.000 børn i shuttlebusser fra deres skoler og rundt mellem spillestederne, som ikke alle lå i gåafstand.
Søren Kroghs band under Amazing Grace
Man kunne bl.a. opleve højskolesange med Søren Krogh og Marie Frank og deres to velspillende musikere Ulrik Bust og Martin Jønsson. De gav en meget varieret koncert, som fastholdt det unge publikum. Lige fra Sebastians Vårvise via Eric Claptons Tears in Heaven, og historien bag denne fortalt med stor indlevelse af Søren Krogh. Videre over en fantastisk instrumentaludgave af Amazing Grace til et par danske sange.
Baby Did a Bad Thing består af det unge par Eline Engholm og Jonas Fjelsted (somme tider med band). De fik det unge publikum med på beatet på deres rejse gennem sydstatsinspirerede americana- folkrock sange. Den talentfulde duo har godt fat i harmonierne og er en nydelse at lytte til, ikke mindst deres afslutningsnummer Scars, som de gav akustisk ude blandt publikum. (øverste foto)
Ida Wenøe
Rune Thorsteinsson præsenterede sit spændende musikalske projekt Global Compositions, som han i 2016 modtog Carl Prisen for, og som også var blevet kåret som Årets World Album i 2015. Der var stomp, sydafrikanske gum-boots-rytmer, duetter med indiske, færøske, brasilianske og argentinske sangere og musikere. Det foregik mellem de forskellige visuelle muligheder, som Rune Thorsteinsson dygtigt forstod at udnytte med musik og sang på storskærmen, og så kunne musikeren fortsætte live på scenen. Et meget interessant og spændende projekt fra den knap 40-årige multimusiker.
De tre kvindelige strygere fra Who Killed Bambi havde fået til opgave at spille til Ida Wenøe og hendes sange. De tre dygtige musikere på cello, violin og bratsch var en flot instrumental støtte og baggrund for singersongwriterens smukke, følsomme sange. Hun sluttede af med Tarzan Mama Mia til ære for den afdøde sanger Kim Larsen, der døde for næsten præcist et år siden.
Mette Kathrine Jensen Stærk fra Zenobia med illustrationen af den nuværende og tidligere grænse mod syd.
Zenobia viste deres store alsidighed ved at give en forsmag på et emne, som de uden tvivl kommer til at præsentere mange gange i det nye år. I anledning af 100-året for Genforeningen med Danmark i 2020 har de lavet en koncert med sønderjyske melodier. Samtidig med de mange smukke sange kunne alle tre medlemmer, Louise og Charlotte Støjberg og Mette Kathrine Jensen Stærk, give en levende fortælling om det historiske aspekt for perioden, og hvad der førte til delingen og Genforeningen. Og bl.a. i en sang om de såkaldte ”vandrelærere” forstod trioen at få børnene inddraget. Samtidigt kunne Zenobia præsentere en fejende flot folkemusikmelodi, som markering og fejring af Genforeningen næste sommer.
Trio Wolski
Trio Wolski med de to svenske musikere Hanne Blomberg på violin, Petter Ferneman på harmonika og den danske citternspiller Kristian Wolski underholdt med flere musikalske fortællinger med østeuropæiske folktoner med en nordisk afsmitning. De optræder oftest i Sverige, men er et band, som vi gerne hører mere til på vore hjemlige spillesteder.
Festivalen foregik både i Horsens og Odder, men alle anmeldelser er fra koncerter i Horsens.
https://www.youtube.com/watch?v=9Hn4SHc77Dw
Rune Thorsteinsson både på skærm (th.) og live i gang med GumBoots dans.
