Selv om denne festival har fokus på musik med stærke referencer til slutningen af 1960’erne, så plejer især den lille Amfi-scene at præsentere forskellige aktuelle roots- og sanger/sangskrivernavne.
I år fik Rebekka Thornbech (øverste foto) til opgave at åbne festivalens musikprogram. Hun er efterhånden et veletableret americananavn på den danske scene, har udgivet tre albums til flotte anmeldelser og fået masser af airplay på særligt P4 og P5. Og når det har kunnet lade sig gøre, har hun turneret med sit band, som bl.a. omfatter hendes søster. Da Thornbechs stærke og nærværende vokal, de smukke harmonier og hendes ørehængende og vedkommende, melodiske sange klingede flot i den smukke, solskinnede park, var festivalstemningen intakt.
Kajsa Vala
Desværre blev denne stemning delvis ødelagt, da vi senere blev vidner til problemer med lydformidlingen. Lad gå, at bluessangeren Jes Holtsø var ”glad for at spille her på Møn”. Tæt på (den foregår på Nordfalster), men denne klassiske bommert faldt ikke i god jord blandt publikum, som fortrinsvis er fra Lolland-Falster. Holtsø-Wittrock med band virkede ikke hjemme på denne festival. Deres musik fungerer nok bedst på mindre scener, hvor det er nemmere at skjule det lidt løse sammenspil. Samtidig kæmpede de med voldsomme lydmæssige problemer, som resulterede i en skæv balance mellem instrumenterne.
Også Kajsa Vala virkede lidt rådvild på denne festival. ”Det er vist første gang, at nogen har danset til min musik”, sagde hun næsten lidt forskrækket. Men hippier danser, hvis de har lyst – også til nogle af Valas stille, inderlige ballader kan de sagtens praktisere ’fri dans’ helt oppe foran musikken. Trods lydprøve og kun hendes og akkompagnatørs guitar og sang fik også de lydproblemer undervejs i deres sæt. De måtte afbryde, prøve at rette ind, men lige lidt hjalp det. Hun skjulte vist nok sin vrede på lyden og lod det gå ud over sin elguitar, som hun brugte resten af sættet. Vi har hørt, hvor god en guitarist hun er, men nu kastede hun sig ud i lange bistre guitarsoli til taktfaste rytmer. Dét virkede, og hun fik reddet situationen.
De øvrige optrædende, som jeg hørte på festivalen, havde lignende lydproblemer, og jeg blev mindet om, hvor væsentlig god lyd er. Jeg er vænnet til god lyd på koncerter inden- og udendørs og havde næsten glemt, hvorledes problemerne nemt kan forplante sig til musikernes præstationer. Sådan var forholdene tit i gamle dage, og selv om nostalgien blomstrede på denne festival, så håber jeg, at man til resten af festivalen og i fremtiden får rettet bedre ind på dette problem på en ellers hyggelig og fin festival.
