Man kan opleve mange nyere unge, talentfulde bands på årets festivaler, uanset hvilke genrer man gerne vil lytte til. Men man kan også nyde genkendelsens og genhørets glæde ved bands, man har hørt og set før, og som stadig forstår at forny sig og overraske positivt.
Det var således en meget veloplagt, velsyngende Dorthe Gerlach, som gav koncert på Alfreds scene. Hun præsenterede sine underholdende sange med holdninger og meninger på sprudlende vis med enorm livsglæde. Hun gav en meget energisk optræden og stod stort set ikke stille, og med stor charme og smil fik hun fra første strofe nærkontakt med sit publikum, der også fik mulighed for at synge med på mange af hendes numre.
Hendes absolut kompetente band med hendes mand Michael Hartmann i spidsen supplererede Dorthe Gerlach på fornem vis. Foruden mange egne numre gav hun også sin udmærkede version af Lars H.U.G.s Natsværmer og Michaels Falchs Mød mig i mørket, som fint levede op til de originale versioner. Man kan også opleve Dorte Gerlach på årets Skagen festival.
På den store friluftsscene trodsede Folkeklubben regn og blæst og med Kjartan Arngrim som det velkendte vokale midtpunkt og styrmand for kvartetten. Foruden Arngrim var det som vanligt guitaristen Rasmus Dall, Rasmus Jusjong på trommer, og som fjerdemand i år er det den nordjyske bassist Mark Kühn. Han faldt glimrende ind i bandets efterhånden kendte repertoire med tekster til eftertanke.
Jonah Blacksmith gav på ny en helt fantastisk koncert på Teltscenen, ligesom de gjorde for nogle år siden. Bandet udvikler sig stadig og ”familie & vennebandet” med brødrene Simon og Thomas Alstrup i front har efterhånden en lang sætliste med kendte numre, som de gavmildt deler ud af til publikums store begejstring.
Man kan tydeligt mærke deres magiske spilleglæde, når de dynamiske og energiske musikere indtager scenen, og som en helhed giver deres koncerter med energi og glæde, og publikum er sikret en stor oplevelse.