Lørdag aften bød Strib Vinterfestival på stærke koncertoplevelser i begge haller. I Hal 1 var der fuldt hus, mens Hal 2 dannede ramme om et par intense musikalske møder.
I Hal 1 lagde Sebastian ud med en fejende flot solokoncert. Alene på scenen formåede han at holde publikum i et fast greb, nærmest som i en skruestik, båret af hans varme udstråling, nærvær og en tydelig spilleglæde. Med et væld af de velkendte sange, som han selv er manden bag, tog han kegler fra første til sidste nummer. Publikum kvitterede fortjent med stående ovationer.
Sebastian
Efterfølgende indtog duoen Perry Stenbäck og Hans Marius Graasvold scenen. De to instrumentvirtuoser deler et mangeårigt venskab og samarbejde, der begyndte med en jamsession på Skagen Festival for mange år siden. Deres fælles kærlighed til dybfølte, følsomme melodier, altid med både tekst og melodi i centrum, skinnede tydeligt igennem. Det var musik med ro, overskud og stor musikalitet, leveret med en sjælden naturlighed.
I Hal 2 stod aftenen på to markante og vidt forskellige koncerter. Pernille Rosendahl, sanger, sangskriver, komponist og producer, viste endnu engang, hvorfor hun er blandt de mest alsidige og markante kunstnere på den danske musikscene. Tidligere kendt for et mere rocket udtryk bevægede hun sig denne aften i et smukt spændingsfelt mellem pop, indie og folk. Med sin kraftfulde og karakteristiske stemme ramte hun publikum lige i hjertekulen. Hendes karisma og nærvær skabte en særlig atmosfære, hvor melankoli og skrøbelighed gik hånd i hånd med varme og tryghed.
Stenbäck & Graasvold
Pernille Rosendahl har i mange år sunget på engelsk, både i front for Swan Lee og The Storm, og er kendt som en stærk sangfugl på den danske musikhimmel. Nu tager hun endnu et skridt på sin musikalske rejse ved også at synge på dansk. Et par kendte sange på modersmålet blev præsenteret side om side med fortolkninger af udvalgte numre fra vores fælles musikalske kulturarv. Resultatet var både modent, personligt og overbevisende, dog var åbningsnummeret, ”Jeg ved en lærkerede”, lidt for elektronisk og langtrukkent. Men hun tog på sikker vis revanche senere med et par af den afdøde digter og salmeskriverJens Rosendals smukke sange, som hun præsenterede på fornemste vis.
Herefter overtog One-Eyed Mule (øverste foto) scenen med et kompromisløst, energisk rock/folkrock/americana-sæt, når det er bedst. Bandet er centreret omkring sangskriverne Uffe Ipsen og Rasmus Dall, sidstnævnte også kendt som guitarist i Folkeklubben. I sensommeren 2025 udgav bandet deres syvende studiealbum, som de spillede flere numre fra. Siden debuten i 2006 har One-Eyed Mule leveret soundtracket til den danske undergrunds-folkrockscene, og musikken bygger videre på et stærkt bagkatalog. Bandet kombinerer pedal steel, heftige guitarrytmer og en rå, men følsom nerve i sange, som dykker ned i livets mange nuancer.
Pernille Rosendahl
Inspirationen spænder fra britisk folk til alternativ country/ældre amerikansk rootsmusik. Alt er engelsksproget, solidt, men også båret af en drømmende og gennemgående stærk steelguitar. Det er svært at høre den danske baggrund både i lyd og tekstunivers. Bandet står med benene i flere musikalske lejre: Drømmende, folky, rocket, funky og til tider næsten syret, altid med en overbevisende energi.
One-Eyed Mule består af: Rasmus Dall, sang og guitar, Uffe Ipsen, bas, sav og keyboard, Christian Rindorf, trommer, Rasmus Skovgård, guitar, mandolin og keyboard, Rune Højmark, guitar og pedal steel.
Samlet set leverede lørdag aften på Strib Vinterfestival en stærk og varieret musikoplevelse, hvor både de store navne og de mere nicheprægede udtryk fik lov at blomstre. En aften med både hjerte, nerve og musikalsk tyngde.
