Med oprindelse fra det skotske højland blev Elephant Sessions dannet i 2012. De begyndte snart at optræde i det meste af U.K. og opbyggede en skare af fans. I 2014 udgav de deres debutalbum The Elusive Highland Beauty, som fik strålende anmeldelser og indbragte flere musikpriser. De spillede lørdag aften maj på Baltoppens skotske festival forgangne weekend 6. og 7. maj.
Deres liveoptrædener blev mere og mere populære og begyndte nu at figurere på de prestigefyldte festivaler i Europa, og efterhånden blev bandet hovednavn på festivalerne i U.K. I 2017 udkom deres album All I Have Is You, og også Australien tog imod dem med åbne arme. Flere priser som Scots Trad Music Award Album Of The Year i 2017 og Live Act Of The Year i 2019 kom deres vej, og deres album What Makes You udkom i 2019.
Elephant Sessions har også besøgt Tønder Festival tre gange. Jeg har givet dem flere forsøg, men har ikke rigtig kunnet komme igennem barrieren af deres elektroniske hjælpemidler og ensformige melodier og rytmer… før nu. Allerede i første nummer Indie Am kunne jeg ikke sidde stille, og heldigvis havde mange andre i Baltoppen det på samme måde, og dansen var i gang.
Tidligt i sættet spillede de en række numre fra et kommende album, som de har lavet sidste år, og det tegner meget lovende. Men ellers var det deres 2019-kompositioner Colours, Love Crafter, We Out Here Now og deres glansnummer Riverview 1 og 2, som afsluttede deres afdeling.
Euan Smillie spillede sine melodistykker ’naturligt’ på violin, mens Alasdair Taylor benyttede enkelte lydeffekter på sin mandolin, Seth Tinsley kunne håndtere sin bas og indimellem også en synth(esizer) og trommeslager Greg Barry supplerede sit spil med nogle lydeffekter og samples. (Guitarist Mark Bruce var ikke med)
Deres musik bliver beskrevet som keltisk neo-folk. De benytter små temaer som violin og mandolin – og gentager lige indtil ensformigheden er ved at melde sig, så kommer en pause med nogle taktløse klangflader inden rytmedjævlen i form af trommer og bas m.m. igen tager fat med fare for at hensætte dig i en trancelignende tilstand. Dette er ikke så forskelligt fra den traditionelle, håndspillede folkemusik, men bare mere syntetisk og voldsomt.
Den slags musik kommer ikke inden for i mine stuer, men ude på dansegulvet virker den, og måske lige bortset fra konfirmationsfesterne pt, så er det et sjældent, men meget positivt syn at se tre-fire generationer repræsenteret i en fællesdans.
