Caféscenen har mange gange givet positive og overraskende oplevelser, og i år var det absolut ingen undtagelse. Især lørdag eftermiddags program var et overflødighedshorn af koncerter i høj klasse.

Downtown Dynt

Det begyndte faktisk allerede fredag, da Downtown Dynt gik på scenen som første band efter åbningen med Eleanor Shanley og skolens kor. Den sønderjyske trio stod også på scenen for to år siden, og de kunne atter fyre godt op under publikum med deres smittende humør og repertoire med de mange kendte især irske ballader, som blev leveret med stor energi. Så stemningen blev sat lige fra starten af festivalen.

Lørdag var det så nordirske Joby Fox, der åbnede eftermiddagens flotte program. Hans ærlige og ligefremme tilgang til musikken har givet ham en international karriere med sange fra hjemlandet som en solid grundsten.

Maria Molde

Ved den seneste festival i Strib sprang Maria Molde til på afbud, men denne gang var hun i programmet fra start, og det var alle godt tilfredse med. Hun havde foruden mandolinen også taget guitaren med i år, og hendes dejlige lyse stemmes fortolkninger af hendes egne tekster er en fryd for ørerne. Teksterne kredser om årstiderne, og om naturen med stor inderlighed og smittende glæde i country/americana genrer med baggrund i både folk- og rootsmusikken.

Troels Smith

Troels Smith, kendt fra kvintetten De Gyldne Drenge, stod alene på scenen, og undervejs var der nok nogen der ikke vidste om de skulle grine eller græde, men alle måtte overgive sig over sangskriverens folkelige viser og tekster, der i et par tilfælde var lige til grænsen. Men Troels Smith forstod på mesterlig vis, at holde balancen, så det aldrig blev plat eller vulgært. Tværtimod var hans finurlige tekster lidt i de tidligere folkemusikere som Cæsar og Per Dichs stil, med eftertænksomme ordspil der fik publikum til at lytte.

Der var afbud fra trioen Ashley on the Trail, så den vestjyske kvartet Wånsda sprang til med kort varsel. Her blev præsenteret skotsk, irsk, dansk og amerikansk folkemusik i sprudlende afskygninger med gode historier til at binde det hele sammen. Og for første gang under festivalen kunne man synge og skråle med på Whisky in the Jar. Det var blot en i rækken af mange kendte melodier og sange, som man enten kunne klappe i takt til eller synge dm på, så der var nok ingen der fortrød, at lørdag eftermiddag kom i Wånsdas tegn!

Svend Erik Larsen fra Wånsda

For to år siden modtog sangskriver Stine Klingsten (øverste foto) den ærefulde pris ”Årets Helge”. Hun dækker over et bredt spektre fra folk til indie og pop, med en smittende humørfyldt udstråling, er scenen ”hendes” når hun er på! Med stor energi og charme og en dejlig stemme optræder hun meget nærværende og kommer langt ud over scenekanten. Hun er sig selv på scenen og naturligheden skinner igennem i mange af hendes tekster, der er taget fra hendes eget liv eller personlige oplevelser.Og så kan man glæde sig, da hun udgiver sit første album i år.

Med en baggrund i pop og rockmusikken har ISSE bevist at man godt kan begå sig i det mere roots og folked miljø. Hun er et frisk pust både med gode historier og først og fremmest en flot vokal, når hun giver sig fuldt ud foran publikum, med sine sange om kærlighed på godt og ondt, og om livet på kryds og tværs. Med stor ærlighed og gode melodier der er iørefaldende er hun en fornyelse til rootsscenen, og det er tydeligt at hun nyder at stå foran et lyttende publikum. Så det er blot at håbe, at hun fortsætter denne vej, selv om man jo sagtens kan dække forskellige genrer.

ISSE

Twins of June

Inden aftenprogrammet på de store scener gik i gang var det lige tid til at lytte til Twins of June med Jesper og Jonas Asmussen oprindelig fra det sønderjyske. Deres musik og tekster bliver hentet fra dagligdagens op- og nedture, og videreformidlet i et afslappet og roligt tempo, men med stor inderlighed og passion . De har i flere år givet mange såkaldte “sofakoncerter” i det tyske og tilsvarende dagligstuekoncerter herhjemme. Men duoen forstod også at komme ud til publikum på caféscenen, hvor det var svært at løsrive sig fra under festivalen.

Det kan da også lige nævnes at som man begyndte fredag aften med Downtown Dynt, så var et par af medlemmerne herfra med til lørdage aftens sidste koncert med “bigbandet” Macnas Croi.