Lørdag aften sluttede med et musikalsk oplagt og tempofyldt band med masser af udstråling og et meget fasttømret sammenspil mellem de tre søstre Greta, Stella og Sunniva Bondesson. De begyndte først som Baskery i 2007, efter at de havde spillet sammen med deres far i kvartetten Slaptones.

Greta

Trioen gav et lærestykke i, hvordan man sammensætter flere beslægtede genrer, og de har fundet deres helt egen niche som storesøster Greta kalder ”Nordicana”, og andre har kaldt for ”Cowpunk”. Det er en blanding af folk, rock, americana, hillbilly og punk, som søstrene i en musikalsk hvirvelvind fra første nummer præsenterer for publikum.

Sunniva måtte skifte en streng undervejs

Det er ikke mindst deres trestemmige harmonier, der sidder lige i skabet. Herom har Greta fortalt: ”I Sverige synger vi meget i kor og en masse harmonier. Vi tre har altid sunget meget sammen og begyndte allerede at skrive sange, da vi var omkring 10-14 år. Vi skrev både sammen og individuelt”.

Greta er formidabel på banjo, hvor hun kan fremkalde lyde, som man ikke troede fandtes i instrumentet – samtidig med diverse andre instrumenter, hun styrer undervejs i en koncert, hvor publikum er med lige fra første strofe. Stellas taktfaste, men alligevel varierende toner fra kontrabassen sætter rytmen, mens Sunniva synger ’både indladende og følelsesladet.

Undertegnede har fulgt bandet gennem en lang årrække, siden de var i Tønder i 2008, og har senere lyttet til bandet ved bl.a. festivalerne på Shetlandsøerne og i Skagen. Og koncerten i Strib var uden tvivl den absolut bedste, jeg har oplevet. Bandet har fået slebet de ”rough edges” af både deres musik og optræden, uden det er gået ud over deres energiske og fandenivoldske ageren på scenen. https://baskeryband.com/

https://www.youtube.com/watch?v=lnVi1jcPugY