Bajar er en kurdisk folk-rockgruppe med hjemstavn i Istanbul, ”Tyrkiets største kurdiske by”, som den karismatiske forsanger, Vedat Yildirim, spøgefuldt, men uden tvivl korrekt sagde. Der var et par hundrede mennesker denne varme september-aften i det tætpakkede Kulturium, tæt på Ishøj Station. Langt de fleste talte og forstod tydeligvis kurdisk og havde kurdisk baggrund. Jeg opregnede to med dansk baggrund – og med hjælp fra min sprogkyndige sidekvinde kunne jeg konstatere, at næsten ingen havde rent tyrkisk baggrund.
På Bajars Facebook-side mødes man af et billedgalleri, hvor jeg blandt andet kan genkende den kurdiske sanger, Ahmet Kaya (1957-2000) og Che Guevara. Så selv om mit kurdiske er særdeles mangelfuldt, var jeg ikke i i tvivl om, at her mødte vi en gruppe med stærke budskaber. Det var ingen overraskelse, når man erindrer sig den århundredgamle kurdiske kamp for frihed, menneskeret og national selvbestemmelse. Unægteligt en kamp, der oftest er op ad bakke og er udsat for evindelig forfølgelse og undertrykkelse, men ikke desto mindre er særdeles aktuel og levedygtig. Bajar er i høj grad også en protestsangsgruppe!
Det var første gang, Bajar spillede i Danmark denne fredag. 6. september 2019. Koncerten, der var en del af Copenhagen World Music Festival 2020, var arrangeret af Mesopotamia Culture, en kulturorganisation, der henvender sig til alle med kulturelle interesser, men som navnet måske antyder, er hovedvægten nok lagt på Mellemøsten.
Det er ottende gang, Copenhagen World Music Festival præsenterer os for verdensmusik på pladser og spillesteder i København og omegn. I fire dage, fra 4. til 8. september, har man i år kunnet finde udtryk for den globale folkemusik, som den spilles i Grækenland, Brasilien, Tyrkiet, Congo, Armenien og mange andre steder.
Bajar er et firepersoners musikband, der tæller en forsanger, en trommeslager, en el-guitarist – og som gruppens kvindelige indslag en electronica-spiller. En kvinde, der kan få alle mulige lyde ud af diverse elektroniske apparater. Gruppen forbinder populære musikalske former med mellemøstlige melodier og kurdisk musik – en blanding, som de selv karakteriserer som ”en hybrid musikalsk stil”.
Gruppen synger om samfundsproblemer og om kærlighed og lægger vægt på at drage mange forsømte sider af dagliglivet frem i lyset. Det kan være migrationen til storbyerne, flugten fra landet og konflikter mellem kurdiske og tyrkiske arbejdere. Bajar har udgivet to albums, og et tredje er på vej i slutningen af 2019.
Forsangeren Vedat Yildirim er også sanger i en anden gruppe, der nok er mere kendt end Bajar, nemlig Kardeş Türküler. Navnet betyder noget i retning af ”broderlige sange”, og der er faktisk tale om mere end en gruppe, nemlig et helt projekt, startet i 1993., der søger at finde de fælles musikalske rødder i et stort område i Mellemøsten. Projektet søger at fortolke originalsproget i håb om sameksistens i en multikulturel geografi.
Tilbage til koncerten med Bajar, der havde et særdeles godt tag i sit publikum. Ind i mellem introducerede forsangeren nogle af sangene på engelsk, men selv om alt blev sunget på kurdisk, og det ærgrede mig lidt ikke at forstå de sproglige nuancer, nød jeg rytmerne, orkestrets instrumentbeherskelse, publikums syngen med på flere af de kendte sange og den særlige kurdiske kædedans, som der var plads til på gulvet foran scenen. Dansen kan minde en del om færødanse og danses ligesom disse af mænd og kvinder i en lang række. Alle holder hinanden i hænderne, og der rulles i små cirkelbevægelser.
En fin musikalsk aften i Ishøj og helt sikkert en aften, der giver lyst til at prøve at sætte sig ind i og forstå, hvad Kurdistan og den kurdiske kultur er.
