Centralasien mødte Norden i fælles arrangement i København
.
Med støtte fra Kunstrådet og Nørrebro Kulturudvalg har Folkemusiksammenslutningen lavet en række koncerter hvor folkemusik fra vidt forskellige dele af verden mødes. Det første af dem foregik fredag aften på spillestedet Global i København, hvor Tyrkiet, Afghanistan og Danmark var repræsenteret via tre orkestre.
Kontrasten mellem de chikke cafeer på Skt. Hans Torv i hjertet af Nørrebro i København og så verdensmusikstedet Globals kom-hinanden-ved-stemning er til at tage at føle på. Der var godt fyldt op med mennesker og stearinlys ved bordene på spillestedet og den kvindelige vært bidrog til den hyggelige stemning med sine små indslag og præsentationer i pauserne. Der var ikke meget formalitet over det, og det passede mig udmærket.
Denne anmelder er ikke nogen haj i folkemusik fra nogen steder, men var udvalgt til at opleve hele tre forskellige slags denne aften. Pga. det tætte program var koncerterne ret korte, og jeg kom ind fra en regnvåd cykeltur desværre netop som det Tyrkiske band sluttede.
Til gengæld var det fedt at opleve det det afghanske band – Afghan Band. De sad ned og spillede på bl.a. tablas, og musikken mindede også lidt om indisk og pakistansk musik. De forskellige generationer i bandet var alle fra København med afghansk oprindelse og introducerede på fuldendt dansk. Det er konceptet, forstår man, folk bosat i Danmark spiller deres oprindelige hjemlands folkemusik.
Musikken havde en god dronefornemmelse. Lyden var det modsatte af ”stor” – så fuldstændig anderledes end den sound, der er i popmusik. Afghan Band fik både publikum til at klappe med og høstede stort bifald for deres version af en såkaldt traditionel ”raka”.
Den danske duo, Rannok, stod for den danske folkemusik. Deres musik blev introduceret som balmusik, og de lod til at være tro mod traditionen også i deres egne kompositioner. Der var ingen tvivl om deres dygtighed og særligt en – skotsk inspireret – ballade i 3/4 fangede mig og resten af publikum.
Uden at kunne sige, om det var turen tidligere gennem en regnvåd by eller andet, fængede musikken først rigtigt hos undertegnede, da aftenen sluttede af med både dansk, tyrkisk og afghansk folkemusik på samme scene. Her kom konceptet kom rigtigt til sin ret. Her kunne de fællestræk, der er mellem forskellige slags folkemusik komme frem. Det var imponerende at se, hvordan de andre musikere var i stand til at følge den tyrkiske/danske bandleder, Yüksel Isiks små tegn. Her synes jeg, at det musikalske og mellemfolkelige gik op i en højere enhed.
Alt i alt en god aften, hvor det ind i mellem – sagt så verdensmusikalsk så muligt – kom op at ringe!
De andre arrangementer i denne række af Alverdens Musik foregår i Odense og Århus i løbet af efteråret.
Morten Lunn
