Det er Store Bededag i Københavns indre by, og i Niels Hemmingsens Gade står den rødbrune kælderdør ned til ‘Bloomsday Bar’ som sædvanlig åben for tørstige gæster. Det er lige her, at man hver eneste søndag kan opleve den traditionelle irske jamsession, der nu i mange år har haft københavnsk base i disse stemningsfulde lokaler. Men på denne højhellige fredag aften er pubben atter – og dog helt ekstraordinært – fyldt ved lyden af bodhran, guitar, whistle, jigs og reels; den unge irsk/danske trio Kasír har nemlig release på deres nyeste cd: “Chilling on a sunday”.
Fire år er der gået siden Kasír udsendte deres anmelderroste debutalbum “Reel Irish”, og bandet har øjensynligt haft god vind i sejlene lige siden med et væld af koncerter både herhjemme og i udlandet og to DMAfolk-nomineringer i bagagen. I aften er fans, familie og venner af Kasír mødt talstærkt op, og publikum står som sild i en tønde for at opleve drengene og liveudgaven af den nye CD.
Kasír blev dannet i 2005 da Aske Fuglsang Ruhe (guitar, vokal), Rune Cygan Barslund (whistles og accordeon) og Oisín Walsh (bodhran) mødte hinanden på Århus Folkfestival. Rune og Aske havde på dette tidspunkt allerede kendt hinanden i flere år gennem den lokale musikskole i Viborg, hvorfra de siden 2002 dannede fast musikalsk par med duoen Barslund & Ruhe. Dengang var Aske og Rune kun omkring 13 år gamle, men interessen for den irske folkemusik er stadig stærk hos de nu 21-årige viborgensere, der efter en vellykket releasekoncert, en masse uddelte autografer og en flaske velfortjent champagne, lader sig interviewe til Roots Zone (i mellemtiden må Oisín blive tilbage og varetage bandets øvrige pr-virksomhed.)
Hvordan føler I selv, at bandet Kasír har udviklet sig siden den første udgivelse?
Rune: “Nu er der jo faktisk gået fire år siden vi sidst udgav, og jeg synes da, der er sket meget, både hvad angår vores tekniske formåen hver især på instrumenterne, men også hvad angår vores evne til at arrangere musikken.”
Aske tilføjer eftertænksomt: “Jeg føler nok mere, at vi er ved at have fundet vores lyd?”
Rune: “Jeg synes sagtens, at vi kan finde meget mere ind til vores egen lyd endnu; men det kommer nok først med et eventuelt tredje eller fjerde album. Men helt sikkert; vi har meget mere fundet os selv i forhold til den gamle plade som måske lød lidt mere traditionel i forhold til den her.”
Men på trods af at ‘den gamle plade’ indeholdt en del flere traditionelle kompositioner, har det alligevel altid været tydeligt, at Kasír som band generelt har en meget moderne tilgang til den irske folkemusik. Trioen spiller bestemt også med ‘åbne kort’; repertoiret består fortrinsvis af nyskrevne og egne kompositioner, og den krøllede billet, der pryder albumcoveret på den nye cd er direkte påstemplet garantien ‘contemporary irish music’. Alligevel påpeger Kasír et ‘stærkt link til den tradtionelle irske musik’ i den pressemeddelse trioen sendte ud i forbindelse med aftenens releasefest…
Hvilke overvejelser har I selv gjort jer i forhold til det med tradition vs. modernitet i sammenhæng med jeres musik?
Rune: “Det er ret tilfældigt, at der faktisk kun er to melodier på det nye album, som er traditionelle. Det er ikke sådan at vi har bestemt, at vi udelukkende vil have ting, vi selv har skrevet eller bare fuldstændig nyskrevet materiale som sådan. Jeg tror egentlig, at det kommer helt naturligt; vi har ledt efter melodier, der har et moderne tonesprog, og det er primært de melodier, vi synes, at vi kan bruge, det vil sige: Ting, som vi enten selv har lavet eller ting, som andre nulevende komponister har skrevet i en mere kontemporær stil.”
Aske: “Jeg synes i hvert fald ikke, at vores udvalg af tunes har været så ‘tænkt’. Det er meget reelt; vi har egentlig bare udvalgt de melodier, vi selv synes lød fedt, og det er så på den måde, vi synes, at irsk folkemusik lyder fedest. Vi vælger melodierne ud fra, hvordan vi synes de skal lyde, eller i hvert fald udfra hvordan vi tænker, at en melodi kan udvikles i vores egen kontemporære stil.”
På trods af det moderne udtryk rummer Kasírs irsk-danske musik alligevel noget autentisk. Det er i hvert fald en af de faktorer, der ser ud til at veje tungt i forbindelse med bandets internationale anderkendelse. Skønt Oisín er den eneste i bandet, der har irsk blod i årerne, har John Brophy krediteret Kasír for at lyde som “den ægte vare” i forbindelse med sin anmeldelse af deres første plade i ‘Irish Music Magazine’ (-albummet der som før nævnt i bærer navnet “Reel Irish”!)
Hvor meget betyder det i virkeligheden for jer, at musikken lyder ‘ægte irsk’?
Rune: “Nu gør vi jo i virkeligheden meget for at få vores musik til at lyde af… hvad skal man kalde det?…”
Aske kommer Rune til hjælp: “…lidt vores eget?”
Rune: “Ja, ‘lidt vores eget’! Men det er klart, det betyder da noget, at folk, der har forstand på musikken, godt kan høre, hvor den kommer fra, eller i hvert fald hvilke rødder den her musik har… Det ville da heller ikke være fedt, hvis folk sagde: “Det lyder ligesom nogle danskere, der giver et dårligt forsøg på at spille irsk musik”, men det har vi faktisk egentlig aldrig oplevet.”
Aske: “Det er helt klart et plus, synes jeg, at få gode kommentarer fra irere; for det er jo dem, vi i virkeligheden har inspirationen fra, og det er derfor, at vi selv er begyndt at udvikle på den her genre… og så synes jeg bare, det er pissefedt at få noget positiv feedback fra der hvor musikken kommer fra!”
Hvordan ser fremtiden ud for Kasír?
“Den ser lys ud!”, svarer Rune prompte og griner, hvorefter Aske løfter sløret for bandets planer om en uges turné i Spanien i løbet af sommeren, samt at der i øjeblikket arbejdes på at få stablet en tour på benene i USA. Med en god portion jysk beskedenhed føler Rune vist, at han må forklare Kasírs tourvirksomhed:
“Uden på nogen måde at ville lyde som nogen, der har storhedsvanvid, så kommer man ikke uden om, at når man spiller sådan en genre som irsk folkemusik, så er Danmark jo et ret lille land, så derfor er det superfedt at få chancen for at komme til udlandet og spille. Ikke fordi man nødvendigvis tjener en masse penge ved det – tværtimod, vil jeg næsten sige – men bare fordi det er fedt at komme ud og spille for nogle forskellige mennesker, som bare godt kan lide irsk musik. Og så synes jeg, det er megafedt at komme til at opleve andre kulturer og andre lande gennem ens musik; man får en hel masse “igen” ved det!”
Hvad er drømmen?
Aske: “Generelt for Kasír skal jeg ikke kunne sige det. Det er et individuelt spørgsmål!”
Rune: “Ja, det tror jeg også. Vi skal faktisk have et møde om det inden ret længe, sådan omkring hvad planen lige er for det næste års tid. Vi er jo unge, og vi er i virkeligheden hver vores sted hvad angår fremtidsplaner.”
Aske: “Jeg er stadigvæk et sted, hvor jeg prøver at finde ud af, hvad det egentlig er jeg vil, og med Kasír står det for mig meget åbent, hvordan fremtiden kommer til at se ud.”
Men stjernedrømmene findes måske alligevel et sted derinde i de beskedne jyske knejte:
“Med Kasír, der vil jeg sgu gøre, hvad jeg kan for at give den gas! Jeg tror, vi kan komme langt,” siger Aske, hvorefter han griner lidt undskyldende og skynder sig at tilføje: “…uden at lyde arrogant eller noget!”
Rune, der pt. går på folkemusiklinjen på konservatoriet i Odense, giver sit besyv med:
“Jeg tror også på, at potentialet i Kasír er der! – også til at kunne leve af det på mere eller mindre fuld tid en dag… men det kommer meget an på, hvordan hver vores liv former sig i virkeligheden.”
Mads Kjøller-Henningsen
