Selv om Godtfolk Festivalen på Fanø er en af de yngste i rækken af festivaler (begyndte i 2003), så har den bidt sig godt fast med sin kombinationen af baller, koncerter, workshops og jamsessions. Hvor arrangørerne har sammensat et varieret program, med både kendte og mindre kendte musikere.

Povl Dissing og Benny Andersen lægger ud på åbningsaftenen 10. september, sammen med det cubanske danseband Jorge Cordero & Los Grand Daneses, der repræsenterer verdensmusikken.

Jorge Cordero har netop udsendte sit femte album “Reflexiones”, der er indspillet i henholdsvis Spanien og Danmark. Fredag er også de fire musikere fra World On A String på scenen i Sønderho efterfulgt af Kætter Kvartet, inden aftenen sluttes af med manér, når der bliver spillet op til Fanøbal.

Lørdag aften står man overfor et svær valg. I Strien spiller Nikolaj Busk efterfulgt af Eva Madsen, mens Rasmus Zeeberg og De Udvalgte bliver efterfulgt af norske Helene Bøksle i Sønderho. Begge steder afsluttes aftenen med bal. Festivalen slutter med en koncert i Nordby Kirke, som får besøg af Dreamers Circus.

Der vil være mulighed for at vælge mellem flere workshops lørdag, da Trio Tinus, Nikolaj Busk, Dorte og Kirstine Uhrbrand, samt Ole Mouritzen og Tove de Fries, vil stå for de musikalske løjer.

Ovenpå de musikalske oplevelser, er der jo rig mulighed for at opleve Fanø, der jo har en rå og barsk natur, hvor man kan besøge stranden, gå på den lyngklædte hede eller studerer de hyggelige bymiljøer. Det blæser jo ofte på Fanø, og med det mangfoldige program, bliver der sikkert også vind i sejlene indendørs!

www.godtfolk.dk