I 2018 kom den første udgivelse, cd´en ”Hjertebarn”, fra Christian Deichmann og hans musikalske hold. Den blev positivt anmeldt her på rootszone.dk. Her skrev vi bl.a., at vi sjældent havde hørt noget lignende, og at pladen indeholdt ni dansksprogede og selvskrevne stemningsbilleder, en recitation af fiktive, følsomme og meget personlige, overvejende rimløse, tekster, breve faktisk, til et minimalistisk akkompagnement og lige så melodier.
Det samme kan man stort set sige om efterfølgeren, ”Tankestreger”, der udkom i slutningen af 2021. Blot er der denne gang ikke tale om en fysisk cd, men et digitalt album, hvis ni spor bl.a. kan findes på Spotify. Meget er dog sket siden 2018. Coronaen har lagt sin klamme, aflysende hånd over musikscenerne, og Christian Deichmann selv er blevet 34 år og er flyttet til Jylland, hvor han i 2017 er startet på Det Jyske Musikkonservatoriums sangskriverlinje. Desuden har hans personlige univers forandret sig. Nye steder, nye venner og forhold, der er gået i stykker, er blevet til en erfaringssamling, som han øser af.
Kompositioner og tekster er igen næsten udelukkende Deichmanns værk, men en halv snes mennesker har været inde over produktionen af ”Tankestreger”, som er produceret med mundbind og håndsprit. Hjertebarn er at sammenligne med et musikalsk kollektiv, siger Deichmann. Nogle bor fast, mens andre er fremlejere. Man bør absolut fremhæve nogle enkelte. Der er to gengangere fra 2018. Signe Ane Andersen spiller en smuk violin, Mads Lundahl Kristensen indtager en vigtig position med sin kontrabas – og som et nyt frisk pust fra Mellemøsten medvirker iranskfødte Farshad Saremi med sin kamancheh, en slags opretstående iransk violin.
En tankestreg er jo et grammatisk tegn, som man benytter, når der skal manes til eftertanke, og når noget skal tillægges en særlig vægt eller betydning. Christian Deichmann siger selv, at han i disse Coronatider ”vil opfordre folk til at bruge pauserne på at se indad, tænde for opmærksomheden og skrue op for nærværet. Derfor bærer albummet titlen Tankestreger…” Han arbejder bevidst med at revitalisere og undersøge sprogets udtryk og klicheer, som når ordet ”afskårne” ikke følges af ”blomster”, men af ”blomsterbørn”.
”Hjertebarn” og ”Tankestreger” er begge unikke, tankeudfordrende produktioner, hvor leg med ordene maler billeder af personlige erfaringer, som de fleste af os vil kunne genkende elementer i. Melodierne er ikke egnede til fællessang, men garnerer smukt de fine tekster. Grundlæggende bæres albummet af et poetisk og insisterende fingerspil på guitar – ofte i tæt duet med bas, violin og mandolin. Enkelt men smukt og virkningsfuldt. I indledningsnummeret, ”Fremmede Senge” berøres det evigtgyldige tema om, hvor svært det er at finde den rette kæreste. Den traumatiske barndom finder man i nummeret ”Bærer på et bjerg”, og ”Limen i Mit Liv” er en hyldest til søsteren.
”Mine ord løber ned ad dine læber, mens regnen klæber nøgen hud…” Farshad Saremi står for den orientalske stemning på nummeret, ”Pletter”, der udtrykker håbet om, at regnen vil vaske tavlen ren mellem to tidligere elskende. Christian Deichmann synger gennemgående solo, men på ”Husvild” dukker Lærke Sofie Bjergs kvindestemme op. ”Det er som om, du gik, da jeg kom”, synger hun og antyder afgrunden mellem de to.
Det er nærliggende – hvis man skal finde danske paralleller – at sammenligne med Peter Butzback, hvis lange, snørklede digte, ligesom Hjertebarns, folder sig ud i associationsrige bevidsthedsstrømme. ”Tankestreger” er et dejligt, udfordrende og fornyende album.
I november havde Morten Alfred i “Katten i sækken” et interview med Christian Deichmann.
