Netop nu er Tophøj og Barslund på de sidste dage af deres turné i England, Skotland og Orkneyøerne, og lige før den udgav de deres fine CD, som de forhåbentlig har kunnet sælge af på vejen rundt.
På Tracks and traces spiller Andreas Tophøj spiller violin, viola, (bratsch), flygel på et enkelt nummer og leverer harmonier. Rune Barslund står for accordeon, fløjte og og flygel på et enkelt. Med sig har de på en enkelt sang, Rosen, Sine Lahm Lauritsen, som vi bl.a. kender fra gruppen Zar. På flygel er det på tre numre finske Timo Alakotila. Det smukke foto på det blå cover er taget af Ard Jungsma og artwork er af Noah O’Donnell.
Andreas Tophøj og Rune Barslund er to stærke navne i dansk folkemusik. I de senere år har de to lagt publikum ned på mange spillesteder og festivaler i Danmark, men også i Storbritannien, Irland, Finland og Tyskland. Blandt festivalerne kan nævnes Tønder, skotske Celtic Connections og finske Kaustinen. Deres sammenspil går i en ny retning i folkemusikken, hvor dansk musik blandes frit og frejdigt med traditioner fra diverse nordatlantiske kyster.
De har rejst og opholdt sig i Irland, Finland og USA har haft frugtbare møder med både keltiske og nordiske musikere. Deres musik spejler det nordiske vejr med blæst, piskende regn og himmelblå opklaring, og i disse uderum finder musikken alligevel varme, glød og inderlighed. Når duoen spiller live stråler de med deres fortællinger om livet og med musik, som publikum tager med hjem i hjertet.
Hjertet varmes bestemt også, når man hører det nye udspil. De to vanvittig dygtige musikere inviterer os med på en fejende flot musikrejse på Tracks and traces. Deres sammenspil er smukt og medrivende, og det er også meget dejligt at høre Sine Lahms søde stemme igen. Jeg kunne godt ønske, at hun medvirkede på flere numre.
CD’en indeholder 10 numre og varer ca. gode og somme tider blændende 40 minutter. CD’en indledes med Kerry Polska og fortsætter med New Dawn, hvor man nærmest kan føle daggryet komme. Fem får, fire geder/Thomsens slædetur sætter et frisk tempo på. Gennem ’slædeturen’ ser man for sig et kobbel ivrige slædehunde suse i fuld fart over sneen. Titlen Crossing the Atlantic sætter også fantasien i gang, og den glider over i The Big Catch. Alt er superbt spillet, naturligvis, og selvfølgelig kan man langt bedre høre mange fine nuancer i numrene, hvis man selv er musiker (og det er jeg jo ikke).
Efter Dronningholmsvejs Trippevals kommer den eneste sang, og som skrevet længere oppe, kunne jeg godt bruge et par stykker mere. Men det er forståeligt, at violin, bratsch, accordeon og fløjte er i fokus hos denne duo. Casey’s Polka/Thomas Polka fortsætter i det kvikke spor, også The Haywire Compass med Timo Alakotila på flygel. Det spiller han også meget fint og diskret på næstsidste nummer, Vals Til Mor Og Far, som naturligt nok er et af de langsomme, som jeg som regel synes rammer hjertet mere end de ekvilibristisk hurtige. Tracks and traces (fin titel) slutter med Vilda Polska. Alt i alt bare supergodt gået af alle, inklusive gofolk.dk (igen).
