Kan vi tale med dyrene? Ja, det kan vi faktisk godt. I hvert fald kan en ægte norsk ”budeie”, der forstår det særlige sprog, tale med både køer, får og geder. Det giver mulighed for at kalde dyrene ind – og måske kunne visse politikere overveje, om de måske også burde udvikle sproget og give dyrene en undskyldning.
En ”budeie” er en malkepige eller en sæterjente, altså, og som sådan en hastigt uddøende erhvervsgren, som mange dog kender fra Ole Bulls dejlige musikstykke fra 1848 ”Sæterjentens Søndag”. Min gamle farmor fra Småland kunne spille Bulls stykke på mandolin. Herhjemmefra kan vi henvise til Morten Alfred Høirup & Mia Guldhammers udgivelse fra 2021 ”Tral, tråd og traditioner”.
Den 26-årige Synnøve Brøndbo Plassen er en suveræn viderefører af traditionen. Hun kommer fra Folldal i Østerdalen, hvor hun voksede op med folkemusik og folkedans som en naturlig del af hverdagen. Hun er med sin lysende stemmepragt i løbet af få år blevet en af de mest eftertragtede unge folkemusikere i Norge. Plassens pladedebut, ”Hjemve – slåttetralling fra Folldal”, udkom for et par år siden og fik mange roser, bl.a. her på rootszone.dk
Den 3. november udgives så hendes andet album, “Den Lyse Dag”, på det banebrydende folkemusikforlag Heilo, hvis signatur, Pluvialis apricaria, hjejlens, kalden, altid høres efter det afsluttende nummer, som her er nummer 22. Alle numre synges a cappella, som man må formode de gamle budeier har gjort det.
På ”Den Lyse Dag”, bevæger Plassen sig fra sin debut og fra sit eget lokale område og ud til hele den gamle Østerdals-sætertradition for det, der på norsk hedder ”lokker, slåttetralling, stubber og bånsuller”. På sæterne regerede budeierne, siger Brøndbo Plassen forklarende – i et idyllisk, men også barsk og vejrbidt terræn. Folk og dyr skulle have det godt om sommeren, og arbejdet fulgte solens færd på himlen Med ”lokker” kaldte man dyrene til sig, og med ”bånsrullerne” vuggede man de små i søvn om aftenen. Hver budeie havde sine egne sange og ”lokker”, som fungerede på netop deres dyr og ofte rummede netop deres dyrs navne.
Mange historier og megen sæterkultur er bevaret netop i musikken, som rummer Norges ældste musiktraditioner, og Synnøve Brøndbo Plassen ser sig selv som traditionsbevarer. Man fornemmer en stærk kvindekultur og en stor respekt for naturen på ”Den Lyse Dag”.
Brøndbo Plassen har bygget albummet op, som hun forestiller sig en hverdag på sæteren – fra tidlig morgen til sen aften. Sæterlivet var også dans på sætervolden om aftenen, og det var morgensalmer, som blev sunget, mens fuglene vågnede. Uhygge og mystik sneg sig også ofte ind, for måske listede huldrerne, de overnaturlige væsener med hule rygge og kohaler, sig omkring og truede både dyrs og menneskers fred.
Hvis man er til historie og traditioner og til kærlighed til Danmarks store nabo mod nord, er der megen inspiration og viden af hente i ”Den Lyse Dag”. Her er pudsige historier om katten, der spiller på tromme, mens musene danser til. Her er ko-lokkeviser, optegnet efter folkemindesamleren og sangeren Jenny Eide (1911-2003), og her er morgensalmer som ”Se Dagen bryder frem med Magt”. En huldre kan også have den funktion at vække budeien, der har sovet over sig, får vi at vide . Den sympatiske huldre synger til sæterjenten Mari Monkedeje, at hun skal se at komme op og malke koen.
Helene Tronsmo Kåsen (1894-1965) har leveret en af Brøndbos ”favoritlokker”, der henvender sig til køerne. Kåsen, der havde en fin stemme, blev i 1953 inviteret til universitetet i Oslo, så man kunne kortlægge og bevare hendes sange. Hvert dyr havde sin måde at blive lokket på. Der var forskel på geder, køer og får. Kilii gjeta, klioo – sådan fortalte Kåsen, at en henvendelse til gederne kunne starte.
Hvis man er til en vild fest lørdag aften med dans, shots og rødvin, er det måske ikke lige den rigtige stil at lægge ”Den Lyse Dag” på cd-afspilleren eller linke til Spotify. Med mindre naturligvis festen fyldes af historiske nørder med hang til myseost, langrendsski og gedekald. Men et herligt album er det, og det er dejligt at høre den norske musiktraditions rødder tolket så smukt.
