2½ år efter udgivelsen af sit debutalbum vol. 1 har Rune Robert Friis nu ladet vol. 2 se dagens lys. Ligesom vol. 1 er albummet et samarbejdsprojekt, idet Friis dog har været den samlende figur og bandleder … og komponist og tekstforfatter på samtlige numre.
At det er Friis’ projekt hele vejen, fremgår af en solid musikalsk sammenhæng, også selv om klare referencer til popmusik og en enkelt ballade med nyckelharpa og guitar har sneget sig ind i forløbet. Og også på trods af, at de mere rene bluesnumre viser en stor variation og en bred palet af bluesmusik i mange forskellige rytmer, harmoniforløb og stemninger.Musikerne på albummet er: Sarah Jana Westphal (vocal), Kristian Hoff (trommer og percussion), Jesper Heinz (guitar og akustisk guitar), Nils-Ole Poulin (vocal), Jan Hansen (piano), Kenn Lending (guitar), Chris Grey (guitar og vocal), Perry Stenbäck (guitar og nyckelharpa), Rasmus Stenholm (orgel og piano), Jesper Iversen (percussion), Michael Olsen (sax), Stefan Friis Ringive (trombone), Hans Christian Erbs (trompet) og altså Rune Robert Friis (vocal, guitar, programmering og el-bas).
Det er ikke nemt at finde materiale om albummet, og det ledsagende faktaark er ikke meget oplysende. Det angiver dog – som det også til dels fremgår af anmeldelser af vol. 1 – at albummet på én gang er en hyldest til det lidt langsommere, frigjort og kreative menneskeliv og samtidig også en bekymring for det fortravlede og endimensionelle liv. Kort sagt er albummet en musikalsk vifte af blå post-its med tanker om vores eksistentielle vilkår i en stadigt accelererende verden.
Uden egentligt tekst-materiale og intro til cd’en har denne anmelder dog vanskeligt ved at afkode disse egenskaber af musikken som sådan. Men albummet efterlader utvivlsomt såvel en blå stemning af melankoli som en boblende glæde.
Det er forfriskende, at det danske roots-miljø er bredt og omfatter såvel nordisk, britisk/irsk og amerikansk folk, herunder altså også blues. Lytter man godt efter, er slægtskabet til stede.
